1.300 unge kvinder har nu fået en identitet

I løbet af de første otte måneder af 2013 har yderligere 700 piger og kvinder i Mali fået et bevis på, at de eksisterer: De har fået en fødselsattest. Samlet set betyder det, at lige omkrig 1.300 unge kvinder nu har fået hjælp gennem Kvindernes U-landsudvalg, til at få den fødselsattest, der bliver taget for givet af alle os herhjemme, men er så afgørende i Mali, fordi den åbner så mange nye døre.
Med de 700 nye fødselsattester er vi kommet et skridt nærmere det mål, som KULU opsatte, da vi lancerede kampagnen ’Giv en pige ret’ den 25. november 2008: At skaffe 2.000 piger bevis på deres eksistens og dermed rettigheder.
Siden har vi opsat et nyt mål: Vi vil gerne hjælpe 4.000 unge kvinder og piger med at få fødselsattester.
Kampagnen er et samarbejde mellem KULU og den afrikanske kvindeorganisation FEMNET-Mali.

Helt grundlæggende betyder udstedelsen af attesten, at de unge kvinder nu rent faktisk også på papiret eksisterer - før var der ingen beviser på deres eksistens. Med fødselsattesterne følger også en række helt basale rettigheder, som de unge kvinder ikke har haft indtil videre. Det er bl.a. retten til at komme i skole, at stemme, at få et identitetskort, hvilket er nødvendigt for, at de kan rejse frit i Mali, oprette en bankkonto eller få en vielsesattest. Ligeledes kræver det en fødselsattest at få en vielsesattest, der fx giver adgang til at eje egen bolig og børn ved en eventuel skilsmisse eller at arve sin afdøde mand.

Takket være FEMNET-Mali og gavekortene fra KULU’s ’Giv en pige ret’ kampagne i Danmark er pigerne og kvinderne er nu bedre rustede til at tage del i udviklingen i Mali og Afrika.

En af de piger, der gennem projektet har fået en fødselsattest og dermed er kommet i skole er Nasoun Doumbia. Her kan du læse hendes personlige historie.

Læs mere om KULU's 'Giv en pige ret'-kampagne på vores kampagnesite

 
Kvindernes U-landsudvalg  •  Thoravej 13, 2. tv. •  2400 København NV  •  Tel.: +45 33 15 78 70  •  Fax: +45 33 32 53 30  •  kulu@kulu.dk
Nordea reg. nr. 2191  •  Kontonr.: 8968 139 453  •  Giro: +01 +9 00 55 01  • Swipp: 20 56 28 02  •  Mobile pay: 40 41 05 70
  Cvr-nr.: 83 76 75 10  •  Foto: Ole Gabrielsen   Udformning: Line Herdel   Ansv. redaktør: Janice G. Førde
Brug af cookies
Hjemmesiden bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og hjælper os med at levere vores tjenester. De oplyser hvordan du bruger vores hjemmeside og hjælper os med at forbedre din og andres oplevelse af hjemmesiden.

Klikker du videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.

Ønsker du at slette cookies kan der findes vejledninger på Google, se mere her.

OK, forstået!