CSW's slutdokument kom i husAf Lis Garval, U-landsnyt.dk
”Kommissionens slutdokument - Agreed Conclusions - er en milepæl på vejen mod en global udviklingsdagsorden, der har kvinders og pigers muligheder i centrum", siger Phumzile Mlambo-Ngcuka i en afsluttende kommentar. UN Women's eksekutivdirektør peger videre på, at det på samlingen blev understreget, at selvom de internationale udviklingsmål viser fremskridt på mange områder, så er det ”unfinished business” så længe der er ulighed mellem kønnene. KULU´s forkvinde, Janice Førde, er ikke ovenud begejstret for slutdokumentet, men glad for, at man FIK et dokument. ”I 2012 lykkedes det ikke at nå til enighed om et slutdokument. Var det også blevet tilfældet i år, havde det været katastrofalt for post-2015 dagsordenen”, siger hun. CSW 58, der havde de internationale udviklingsmål og deres resultater som hovedemne, viste helt klart, hvor det er gået galt med gennemførelsen af udviklingsmålene og kan således nu være med til at lægge dagsordenen for post-2015. Kommissionen havde således fokus på vold mod kvinder og piger - et globalt problem, som udviklingsmålene ikke forholder sig til. Den pegede desuden på vedvarende lønforskelle, kvinders uforholdsmæssigt store andel af ulønnet pleje, kvinders lave deltagelse i beslutningstagende forsamlinger og de diskriminerende holdninger, normer og lovmæssige rammer, der bremser fremskridt. Slutdokumentet finder det følgelig helt nødvendigt at sikre kvinders fulde adgang til muligheder og ressourcer, inklusiv kvalitetsuddannelse, kontrol og ejerskab til jord og andre produktive aktiver, kvinders seksuelle sundhed og reproduktive rettigheder, og det anbefaler kvinders fulde deltagelse i såvel offentlige som private-sektor beslutningsorganer. Stand alone goal Janice Førde er enig med Phumzile Mlambo-Ngcuka, som finder det vigtigt, at kommissionen har identificeret kritiske områder, som udviklingsmålene ikke tager højde for. ”2015-målene var et globalt gennembrud, men de er ikke tilstrækkelige til at skabe ligestilling og give kvinder lige muligheder. Det er nødvendigt, at ligestilling integreres i alle de fremtidige mål, men vi kan ikke undvære et mål alene for ligestilling og kvinder muligheder, et bæredygtigt ”stand alone goal”. Det har vi fået i slutdokumentet, og det er positivt”, siger hun. Hun finder ellers, at dokumentet kunne være sprogligt stærkere end det er og er bange for, at svaghederne kan komme til at præge dagsordenen efter 2015. Hun beklager, at der alt for mange steder står, at kommissionen ”anbefaler” i stedet for ”kræver”. Mange hardliners ”Samlingen viste med al tydelighed, at fronterne er trukket op. Der er mange hardliners, som gør, hvad de kan for at svække kvinders lige rettigheder. Undervejs i forhandlingerne var der en rimelig god stemning. Argumenterne blev oftest fremført pænt og behersket, men budskabet var tydeligt”, siger Janice Førde. Et eksempel var den af Malawi - på SADCs vegne - fremsatte resolution om HIV/AIDS, der ikke havde en reference til kondomer og som den afrikanske gruppe også i første omgang modsatte sig at få ind. En kompromistekst, fremsat af Holland på EU´s vegne, blev med nød og næppe stemt igennem. Suveræn ret Sidste-øjebliks-dramaet var omkring suverænitetsspørgsmålet - det vil sige de enkelte landes ret til at tage, hvad de vil fra slutdokumentet ind i deres nationale lovgivning og følgelig udelade, hvad de ikke synes om. Sidste år havde man samme problem, men det blev løst tidligere i en ”handel” om sproglig formulering omkring kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder. Kvinders seksuelle rettigheder kom ikke med, og det gør de heller ikke i år. Det var foruden mellemøstlige lande den afrikanske gruppe, der stædigt holdt fast i suverænitetskravet. Hårdt arbejde ”Vi ved, at lighed for kvinder er lig med fremskridt for alle”, siger eksekutivdirektør Phumzile Mlambo-Ngcuka og tilføjer, at kvindekommissionen med sin 58 samling har givet ligestilling mellem mænd og kvinder et vældigt skub fremad. Janice Førde er ikke helt enig. ”Slutdokumentet giver os lov til at håbe på en ny, stærk udviklingsdagsorden, der vil sikre ægte ligestilling og kvinders lige rettigheder og muligheder. Men der ligger hårdt, hårdt arbejde forude". Lis Garval er formand for U-landsnyt og bestyrelsesmedlem i KULU. Artiklen er venligst stillet til rådighed af U-landsnyt. Den originale artikel kan ses her |
