Det globale angreb på kvinders rettighederAf Janice G. Førde, formand for Kvindernes U-landsudvalg og CSO-rådgiver for den officielle danske delegation til CSW 58 På overfladen hersker der et godt og venligt forhandlingsklima, og det har givet håb om et positivt resultat på FN’s kvindekommissionsmøde CSW 58, der frem til fredag har FN’s udviklingsmål og deres resultater for kvinder og piger til eftersyn. Men lige under lurer uenigheder, hvor en ”uhellig” alliance af konservative kræfter i årevis aktivt har forsøgt at begrænse og tilbagerulle kvinders rettigheder. Senest har det vakt opsigt, at FN officielt har akkrediteret en organisation, hvis leder i denne uge på tv udtalte, at venstreorienterede universitetsfolk burde hales ud og skydes. Udtalelsen faldt oven i købet i direkte sammenhæng med universiteternes undervisning i kvinde- og kønsstudier. Sagen har en temmelig kulørt baggrund i en amerikansk studerende, der har finansieret sine studer ved eliteuniversitetet Duke i Louisiana ved at optræde i pornofilm. Hun er, efter hendes studiejob blev kendt på universitetet, gået i pressen på grund af de meget hårde sexistiske kommentarer og chikane hun er blevet udsat for. Og det fik så lederen af det ultrakonservative Catholic Family & Human Rights Institute (C-Fam), Austin Ruse til i et tv-interview at sige: ”Det er den form for nonsense de underviser i på kvindestudier på Duke University” og fortsætte med at fortælle, at hans egne døtre i stedet går på religiøse universiteter ”for at holde dem langt væk fra de stærkt venstreorienterede, menneskefjendske folk, som leder moderne universiteter, og som alle burde hales ud og skydes.”  Det er altså lederen af en organisation, som FN har givet en official akkreditering og som derfor vil kunne deltage i fremtidige kvindekommissionsmøder. Fra Kvindernes U-landsudvalg mener vi, det er uforståeligt, at en sådan organisation kan få akkreditering til FN. Politisk modstand har vi ikke noget imod, men opfordring til vold er over grænsen. Samtidig er Austin Ruse og C-Fam blevet et symbol på det stadig mere organiserede angreb på kvinders rettigheder, som både højreorienterede organisationer og ikke mindst en række stater har sat ind. Kamppladserne hedder seksuelle og reproduktive rettigheder og sundhed, fyldestgørende seksualundervisning, seksuel orientering og ligestilling mellem kønnene. Og det er ikke noget tilfælde, at det kvindefjendske C-Fam har sin rod i den katolske kirke. Vatikanet har i årevis både direkte og indirekte forsøgt at påvirke processen. Den amerikanske kvinderettighedsforkæmper Cynthia Rothschild, der især har beskæftiget sig med seksualitet og seksuelle rettigheder, beskriver i et interview med organisationen AWID pavestatens rolle sådan her: ”Vatikanet er dybt involveret i CSW-processen. Det fungerer i på linje med en stat i det her forum og de har stor indflydelse. Folk skal ikke lade sig narre af, at der er en ny pave, som af og til er blevet citeret for muligvis at have mere moderate synspunkter. Vatikanet er ophav til en del af den mest konservative, regressive, kvindefjendske og anti-menneskerets sprogbrug i den her proces. Sådan er det altid, og vi har ikke nogen grund til at tro, at det vil forandre sig.” I sidste ende har Vatikanet ikke vetoret over sluterklæringen som de øvrige stater har, men det har stor indflydelse over en række konservative katolske lande som Malta og Polen, og det har også allieret sig med nogle af de mest fundamentalistiske muslimske lande – og med en række stærkt religiøse organisationer som C-Fam, som udbreder stereotype kønsroller og misinformation om ligestilling, seksuelle minoriteter etc. ”Det betyder også, at højreorienterede organisationer er meget klart til stede (på CSW), og de arbejder som talerør for Vatikanet, og de bruger strategier, der ligner dem kvinderettighedsforkæmperne bruger på den måde, at de også prøver at påvirke staternes standpunkter,” siger Cynthia Rothschild. Presset fra den religiøse højrefløj sætter kvinderettighedsforkæmperne og med dem det store flertal af stater, der arbejder for forbedrede vilkår og rettigheder for kvinder og piger i et dilemma. På den ene side vil det være uacceptabelt at stemme for en sluterklæring, som underminerer kvinders rettigheder, men på den anden side, så vil det være et alvorligt problem hvis CSW 58 slutter med et sammenbrud. Kvindekommissionsmødet er en vigtig del af forarbejdet til at få formuleret nye udviklingsmål for FN, når 2015-målene udløber til næste år, og det eneste forum, hvor pigers og kvinders forhold behandles specifikt. Lige nu er stemningen i forhandlingerne i New York forsigtigt optimistisk, men der skal ikke ret meget til at få ballonen til at revne. Så forhandlingerne kommer til at køre både dag og nat helt op til deadline, og forhåbentlig slutter CSW 58 med et resultat, som alle kan leve med, og som peger fremad. Indlægget kan også læses på U-landsnyt her |
