Fejring af ”Giv en Pige Ret” i Narena, Mali


Fire generte piger i Narena siger tak for de identitetskort, de har modtaget, og fortæller om deres videre skolegang.
Landskabet på vej sydpå til Narena er fladt og tørt med dyrkede marker, frugttræer og små landsbyer langs vejen. Narena er en af de landsbyer, hvor FEMNET-Mali og KULU deler de identitetskort ud, som Giv en Pige Ret kampagnen rejser penge til.

Derfor var der også sat tid af til et besøg i Narena, mens Janice G Førde alligevel var i Mali for at deltage i FEMNET-Malis køn og klima workshop ”Kvinderettigheder, køn og klimaforandringer”.

Narena ligger ca. 1 time syd for hovedstaden Bamako. Mama Koite Doumbia, forkvinde for FEMNET-Mali fortalte, at tidligere tog turen 1½-2 timer, men nu efter kinesisk bistand til infrastruktur, kan vi nå frem på 1 time.

Tre af FEMNET-Malis medlemsorganisationer deltager i GEPR programmet, og i Narena er det COFEM, som står for programmet. Narena er også landsbyen, som Mama Koite Doumbia og hendes familie stammer fra. Jeg troede, det skulle bare være et hurtigt, lille besøg, så jeg kunne se og møde nogen af de involverede parter. Men intet er lille i Mali. Det blev den helt store og overvældende begivenhed!

Talere, sangere og glæde over programmet

Landsbyens høvding er 90 og for første gang kunne han ikke selv møde op til begivenheden, men hans repræsentant, sønnen, tog imod os – FEMNET-Mali, COFEM og KULU - sammen med skoleinspektoren, landsbyens råd, lærerne, nogle forældre, musikere med trommer og landsbyens fortællerske og sanger. Og alle skolens mange børn var samlet i skolegården, et rigtigt imponerende syn, fordi det en stor skole.

Programmet havde mange indslag med talere, sang, trommer og dans. Alle parter fortalte om deres glæde over dette vigtige program, som sikrer pigers adgang til at fortsætte i skolen og gøre deres uddannelse færdig. Fire piger, som fornyligt havde modtaget skole- identitetskort, fortalte om betydningen for dem, og de nævnte, at der også var brug for selv det mest simple skolematerialer såsom blokke, blyanter, tasker, o.s.v..

Fra vores side fortalte FEMNET-Mali og COFEM, hvor vigtigt det var for pigerne, at de fik muligheden for at læse færdig, og hvor farligt det var at blive tidligt gift. Pigerne skulle kunne fuldføre deres uddannelse og ikke blive koner og mødre, inden de blev voksne.

Og vi kunne overække et beløb til skolen som rækker til ca. 76 skole-identitetskort. De bliver uddelt efter en hel del oplysningsarbejde om rettigheder og muligheder over for forældrene, børnene og lærerne. Derefter bliver kortene uddelt til de udvalgte piger med en daglang ceremoni, hvor forældrene lover foran hele landsbyen, at døtrene får lov til at færdiggøre deres uddannelse uden at blive gift forinden.


Tre piger, som håber, de er blandt de næste, der får Ret, når der bliver delt identitetskort ud, som giver dem ret til at fortsætte i skolen.




 
Mange flere piger i kø

Det var en festlig begivenhed, hvor vi også fik at vide, at mange flere piger står i kø til id-kortene. I det hele taget blev lejligheden brugt til for at høre om landsbyens udviklingsbehov i form af kapacitetsopbygning af lærerne, mangel på vand, et fagligt træningscenter for børn og unge, som forlader skolen og ikke læser videre. Det blev til en lang liste, som KULU skal prioritere sammen med FEMNET-Mali og de tre deltagende medlemsorganisationer. Den første snak blev taget op næste dag på et møde i Bamako.

Besøget var godt og inspirerende. Konklusionen er først og fremmest, at der er stort behov for at støtte KULUs arbejde generelt, så vi kan fortsætte med at indsamle mange midler til mere oplysning om pigers og kvinders rettigheder og uddele flere identitetskort..

Janice G. Førde
 

Du kan støtte Giv en Pige Ret-programmet her
 
Kvindernes U-landsudvalg  •  Thoravej 13, 2. tv. •  2400 København NV  •  Tel.: +45 33 15 78 70  •  Fax: +45 33 32 53 30  •  kulu@kulu.dk
Nordea reg. nr. 2191  •  Kontonr.: 8968 139 453  •  Giro: +01 +9 00 55 01  • Swipp: 20 56 28 02  •  Mobile pay: 40 41 05 70
  Cvr-nr.: 83 76 75 10  •  Foto: Ole Gabrielsen   Udformning: Line Herdel   Ansv. redaktør: Janice G. Førde
Brug af cookies
Hjemmesiden bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og hjælper os med at levere vores tjenester. De oplyser hvordan du bruger vores hjemmeside og hjælper os med at forbedre din og andres oplevelse af hjemmesiden.

Klikker du videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.

Ønsker du at slette cookies kan der findes vejledninger på Google, se mere her.

OK, forstået!