Nyt år, nye udfordringer - og så lige et 40 års jubilæum i sigte


Med KULUs hyggelige nytårs kur  - i de nye lokaler på Thoravej - blev året 2016 skudt i gang med taler, musik og hygge.
De fremmødte fik udover lejlighed til at møde medlemmer, bestyrelse og aktive til en uformel snak over et glas vin, afrikanske snack, brød og kage også et par ord med på vejen. Vi bringer et par indtryk fra dagen.


Christine Mulvad, Politik- og kommunikationsrådgiver, 92-gruppen orienterede om vedtagelsen af de 17 nye FN-mål, og hvordan vi kommer videre med, at få dem implementeret - ikke mindst sørger for at sikre kvinde- og kønsvinklen i målene.




 
KULU's næstforkvinde Susanne Engstrøm berettede på festlig vis om hendes første møde med KULU.
Der blev lyttet og udvekslet. Hanne Liveng, seniorkonsulent og medlem af Mali-gruppen, fortalte engageret om den nye sejr kvindeorganisationerne i Mali har vundet - med loven om 30 % repræsentation af kvinder til parlamentet og nationale råd. Men også om de kæmpe udfordringer vor partner MUSONET kæmper med for at fremme pigers og kvinders rettigheder i lokalsamfundene i Mali.
 
KULUs forkvinde Janice G. Førde afslørede, at 2016 er året, hvor Kvindernes U-landsudvalg fylder 40 år - og at årets aktiviteter bør stå i jubilæets tegn. Hun opfordrede til at jubilæet benyttes til at styrke KULUs kampagnearbejde på alle fronter. Med en serie af små og store aktiviteter kan jubilæumsåret bruges til at skabe synlighed og forhåbentlig flere penge til arbejdet.
KULU skal søge at styrke partnersamarbejdet med MUSONET i MALI og FPDH i DR Congo, men vi skal også være på forkant i arbejdet med de nye FN-mål, så vi sikrer sammenhængen til kvindekonferenceopfølgningen, Beijing+20.
 
 
 
Kvindernes U-landsudvalg  •  Thoravej 13, 2. tv. •  2400 København NV  •  Tel.: +45 33 15 78 70  •  Fax: +45 33 32 53 30  •  kulu@kulu.dk
Nordea reg. nr. 2191  •  Kontonr.: 8968 139 453  •  Giro: +01 +9 00 55 01  • Swipp: 20 56 28 02  •  Mobile pay: 40 41 05 70
  Cvr-nr.: 83 76 75 10  •  Foto: Ole Gabrielsen   Udformning: Line Herdel   Ansv. redaktør: Janice G. Førde
Brug af cookies
Hjemmesiden bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og hjælper os med at levere vores tjenester. De oplyser hvordan du bruger vores hjemmeside og hjælper os med at forbedre din og andres oplevelse af hjemmesiden.

Klikker du videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.

Ønsker du at slette cookies kan der findes vejledninger på Google, se mere her.

OK, forstået!