Småt er også godt - og effektivt

Danmarksindsamling for fattigdom - Giv et bidrag til Giv en pige ret og send en pige i skole

Danmarks indsamlingen er over os. Optakten kører dagligt i medierne for det store TV-indsamlingsshow 6. februar til støtte for de 12 største nødhjælps-og udviklingsorganisationer i Danmark og deres arbejde mod fattigdom. Formålet bekæmpelse af fattigdommen i ulandene kan vi ikke være uenige om. Men vi skal huske på, at også de små indsatser virker og batter for vores samarbejdspartnere.

KULUs partner MUSONET i Mali bekæmper fattigdom ved at sikre pigers og kvinders rettigheder gennem GIV EN PIGE RET programmet.
I januar måned  2016 har MUSONET ved hjælp af indsamlede beløb fra Giv en pige ret-kampagnen kunnet hjælpe endnu flere piger med udstedelse af fødselsattester og identitetsbeviser, så de kan fortsætte deres skolegang.



En pige i Moribabougou-Ngabakoro fik hjælpende hænder og en fødselsattest d.30. januar i år.
- Se billedet til højre.

Attesten sammen med oplæring i rettigheder giver adgang til et liv med uddannelse, bedre sundhed, kontrol over egen krop og politisk deltagelse.


























Et fællesbillede med flere af de piger, der modtog fødselsattester Moribabougou-Ngabakoro d.30. januar 2016.


I slutningen af december 2015 gennemførte MUSONET en ceremoni med uddeling af fødselsattester i Koulikoro i samarbejde med den lokale organisation ODEF(Observatoire des Droits de la Femme et de l’Enfant).

I 2016 lagde MUSONET ud med årets de første ceremonier tirsdag d. 26. januar med uddeling af 100 fødselsattester i Bancoumana, og som nævnt ceremonien lørdag d. 30. januar i Moribabougou-Ngabakoro.  Lørdag d. 6. februar - dagen for den store Danmarks indsamlings TV-show - følger endnu en ceremoni med uddeling af attester i Koulikoro.

Kun de 12 allerstørste humanitære og udviklingsorganisationer har adgang til at deltage i Danmarksindsamlingen, og derudover har en mindre gruppe af organisationer af en vis størrelse mulighed for at ansøge om et beløb fra indsamlingen. Desværre er KULU og mange andre mindre ulandsorganisationer ikke store nok til at få gavn af det højtprofileredeindsamlingsshow.

Men også de mindre indsats gavner og er vigtige for vore samarbejdspartnere. Brug derfor indsamlingsdagen til også at støtte KULUs samarbejde med MUSONET i MAli og Kvinder for fred og menneskerettigheder i DR Congo.

Se hvordan du kan hjælpe på http://www.givenpigeret.dk/  
 
Kvindernes U-landsudvalg  •  Thoravej 13, 2. tv. •  2400 København NV  •  Tel.: +45 33 15 78 70  •  Fax: +45 33 32 53 30  •  kulu@kulu.dk
Nordea reg. nr. 2191  •  Kontonr.: 8968 139 453  •  Giro: +01 +9 00 55 01  • Mobile pay: 90 69 61
  Cvr-nr.: 83 76 75 10  •  Foto: Ole Gabrielsen   Udformning: Line Herdel   Ansv. redaktør: Janice G. Førde
Brug af cookies
Hjemmesiden bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og hjælper os med at levere vores tjenester. De oplyser hvordan du bruger vores hjemmeside og hjælper os med at forbedre din og andres oplevelse af hjemmesiden.

Klikker du videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.

Ønsker du at slette cookies kan der findes vejledninger på Google, se mere her.

OK, forstået!