ISTANBUL Konventionen – mod vold mod kvinder

Ny underskriftskampagne skal sikre at der sættes handling bag ordene - SKRIV UNDER


Istanbul-konventionen er Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet, som trådte i kraft i august 2014. Konventionen udmærker sig ved, at den skærper fokus på psykisk vold mod kvinder. Dette er en særlig styrke, idet psykisk vold er lige så alvorlig som fysisk vold, men ofte overses, idet den er langt sværere at bevise.
Mere end to år efter konventionens vedtagelse er der dog stadig brug for, at de stater, der har underskrevet konventionen, sætter handling bag ord. Konventionen er underskrevet af EU-rådets medlemslande og en række ikke-medlemslande, herunder USA. Rusland er medlem af EU-rådet, og Ruslands nylige afkriminalisering af vold i hjemmet er derfor med til at aktualisere behovet for at holde nationalstaterne op på forpligtelserne i Istanbul-konventionen. Ligeledes er valget af Trump som amerikansk præsident med til et understrege behovet for at holde landene op på Istanbul-konventionens krav om ligestillingen mellem kønnene.
Virkelighedens verden
Istanbul-konventionen lægger vægt på, at kvindernes rettigheder ikke blot skal indskrives i de nationale lovgivninger, men også reelt overholdes i forvaltningens behandling af voldssager. I konventionens forord understreges det, at staterne ved at underskrive Konventionen anerkender, at opnåelse af både formel og reel ligestilling er et nøgleelement i forebyggelsen af vold mod kvinder. Der er desværre ofte langt mellem konventionens ord og virkelighedens verden. Selvom staternes lovgivninger på papiret beskytter kvindernes rettigheder, sker det ofte at statsforvaltningerne i praksis krænker kvindernes rettigheder i behandlingen af voldssager. For eksempel kan statsforvaltningerne mistænkeliggøre kvinder, der påtaler vold, true kvinderne med at fjerne børnene hvis kvinderne er besværlige, eller kræve at kvinderne samarbejder med deres krænker. Alt dette strider mod Istanbul-konventionen, der understreger at voldsanmeldelser skal tages alvorligt og at offeret ikke må tvinges til konfliktmægling.
Fra ord til handling
Konventionen trådte formelt set i kraft i august 2014. Idet Europarådet er et mellemstatsligt organ er det overladt til landene selv at indarbejde konventionens forskrifter i de nationale lovgivningerne. Der er nedsat et ekspertråd, GRECO, som skal overvåge landenes implementering af Istanbul-konventionen, men Europarådet har imidlertid ingen sanktionsmuligheder, hvis landene ikke overholder konventionen. Der er derfor brug for, at der lægges pres på landene for at sikre en loyal implementering af konventionen. KULU vil derfor opfordre alle til at underskrive WeMove.EU’s kvinderettighedskampagne og dermed være med til at lægge pres på de stater, som forsømmer deres pligt til at sikre kvinderne reel ligestilling.

Det tager kun to minutter at gøre en stor forskel i kampen for kvinders rettigheder - SKRIV UNDER
Læs mere om Istanbul-konventionen

Artiklen er forfattet af Josefine Mølbjerg Dueholm og Pernille Johnsen
 
Kvindernes U-landsudvalg  •  Thoravej 13, 2. tv. •  2400 København NV  •  Tel.: +45 33 15 78 70  •  Fax: +45 33 32 53 30  •  kulu@kulu.dk
Nordea reg. nr. 2191  •  Kontonr.: 8968 139 453  •  Giro: +01 +9 00 55 01  • Swipp: 20 56 28 02  •  Mobile pay: 40 41 05 70
  Cvr-nr.: 83 76 75 10  •  Foto: Ole Gabrielsen   Udformning: Line Herdel   Ansv. redaktør: Janice G. Førde
Brug af cookies
Hjemmesiden bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og hjælper os med at levere vores tjenester. De oplyser hvordan du bruger vores hjemmeside og hjælper os med at forbedre din og andres oplevelse af hjemmesiden.

Klikker du videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.

Ønsker du at slette cookies kan der findes vejledninger på Google, se mere her.

OK, forstået!