Besøg fra Kina

Delegation fra Yunnan Provincial Women's Federation på besøg hos KULU

Det er efterhånden blevet en tradition, at KULU hvert år modtager delegationsbesøg fra Kinas kvindefederationer til udveklsing af information og erfaringer. Den 19. juni I år kom en kinesisk kvindedelegation fra Yunnan Provincial Women’s Federation på besøg.

Delegationen bestod af forkvinden He Hongmei (billedet til højre) og fem andre ledende kvinder fra Kvindeforbundets lokalafdelinger i den 46 millioner store provins.

Dialogen om arbejdet for kvinders ligestilling var meget åben. Den kinesiske delegation fortalte om stor fremgang for kvinder på det uddannelsesmæssige, beskæftigelsesmæssige og økonomiske område, men at kvinder stadig er lavere lønnet end mænd, og at kvinder på landet halter langt bagefter på alle områder.

Vold mod kvinder og børn er et emne, Kvindeforbundet har særlig fokus på, og på Kvindernes Internationale kampdag i år blev lovgivningen skærpet, så voldelige ægtemænd kan straffes. Endnu er det dog et tabuområde, så kun få kvinder henvender sig til politiet.

Karen Hallberg, KULUs bestyrelse og forkvinde for Dansk Kvindesamfunds Krisecenter, berettede om den lange vej for at opnå ligestilling i Danmark, og at der stadig er udfordringer, bl.a. på området vold mod kvinder.
Hanne Liveng delte KULUs erfaringer fra projektsamarbejdet med FPDH i DR Congo om, hvordan der arbejdes på mange fronter fra lovgivning til information for at skabe varige holdningsændringer og respekt for kvinder. Fra KULUs side deltog også Jette Pedersen og Ruth Ejdrup Olsen.

Af Ruth Ejdrup Olsen

 
Kvindernes U-landsudvalg  •  Thoravej 13, 2. tv. •  2400 København NV  •  Tel.: +45 33 15 78 70  •  Fax: +45 33 32 53 30  •  kulu@kulu.dk
Nordea reg. nr. 2191  •  Kontonr.: 8968 139 453  •  Giro: +01 +9 00 55 01  • Mobile pay: 90 69 61
  Cvr-nr.: 83 76 75 10  •  Foto: Ole Gabrielsen   Udformning: Line Herdel   Ansv. redaktør: Janice G. Førde
Brug af cookies
Hjemmesiden bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og hjælper os med at levere vores tjenester. De oplyser hvordan du bruger vores hjemmeside og hjælper os med at forbedre din og andres oplevelse af hjemmesiden.

Klikker du videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.

Ønsker du at slette cookies kan der findes vejledninger på Google, se mere her.

OK, forstået!