KULU deltager i en historisk stor underskriftindsamling for bedre arbejdsforhold

Fredag den 13. september sendte ti FN stater* med Ecuador i spidsen en opfordring til FN’s Menneskerettigheds råd (UN Human Rights Council). I ryggen havde de ni lande over 100 små og store nationale og internationale CSO’er, herunder KULU, der alle har skrevet under på en underskrift indsamling, der bakker op om opfordringen.
Målet med opfordringen er, at få FN’s Menneskerettighedsråd til at afgive en juridisk bindende ramme, der giver de enkelte FN stater mulighed for at opstille juridisk bindene regulativer overfor de transnationale selskaber, der har fabrikker og arbejdspladser i de pågældende lande. Ligeledes ønsker man, at denne fælles ramme skal gøre det muligt for FN staterne at gennemføre sanktioner overfor de transnationale selskaber, hvis de opstillede regler ikke bliver overholdt.

Forfærdelige ulykker grundet urimelige arbejdsforhold
Med et sæt bindende FN regulativer på plads håber initiativtagerne og alle støtterne, at kunne forhindre de urimeligt hårde, farlige og i nogle tilfælde ulovlige arbejdsforhold som de store transnationale selskaber tilbyder arbejderne i udviklingslandene.
Opfordringen til at vedtage en juridisk bindende ramme kommer efter, at flere af de deltagende stater har oplevet, at den ikke-juridisk bindende guide /frivillige etiske regelsæt, som Menneskerettighedsrådet udgav i 2011, desværre har vist sig relativt nyttesløs i kampen for at sikre ordentlige arbejdsforhold, fordi den netop ikke er juridisk bindende. For at understrege hvorfor det er så vigtigt, at få en FN ramme og afgørelse i sagen, henviser nogle af initiativtagerne til ulykken på en tøjfabrik i Bangladesh i april i år, hvor over 1.100 arbejdere, heraf flest kvinder, blev dræbt og flere andre tusinde såret. Ligeledes henvises til voldsomhederne i en platinmine i Marikana i Sydafrika i 2012, hvor 34 arbejdere blev skudt af det lokale politi. Urolighederne i minen opstod, fordi de 34 arbejdere strejkede for bedre arbejdsforhold og højere lønninger. I begge tilfælde forsætter de skyldige transnationale selskaber ustraffet deres praksis.

KULU støtter det fælles pres
Udover en fælles bindende ramme for et sådant regelsæt vedrørende de humanitære arbejdsforhold efterlyser man i opfordringen samtidig et fælles regelsæt på økonomi- og miljøområdet, hvor flere af de deltagende lande oplever, at de transnationale selskaber skaber store problemer med forurening af det omkringliggende land.  
KULU bakker op om den afsendte opfordring, og vi har derfor valgt at skrive under, så vi sammen kan lægge et større pres på Menneskerettighedrådet, hvilket forhåbentlig kan sikre arbejdere over hele verden bedre arbejdsforhold.

*Liste over de støttende landegrupper: Den afrikanske gruppe, den arabiske gruppe, Pakistan, Sri Lanka, Kyrgyzstan, Cuba, Nicaragua, Boliva, Venezuela og Peru.

LÆS OGSÅ

KULU opfordrer handelsministrene til at stoppe forhandlinger om handel med tjenesteydelser
 

KULU og WIDE+ bakker op om de fredelige tyrkiske protester

 

 

 
Kvindernes U-landsudvalg  •  Thoravej 13, 2. tv. •  2400 København NV  •  Tel.: +45 33 15 78 70  •  Fax: +45 33 32 53 30  •  kulu@kulu.dk
Nordea reg. nr. 2191  •  Kontonr.: 8968 139 453  •  Giro: +01 +9 00 55 01  • Swipp: 20 56 28 02  •  Mobile pay: 40 41 05 70
  Cvr-nr.: 83 76 75 10  •  Foto: Ole Gabrielsen   Udformning: Line Herdel   Ansv. redaktør: Janice G. Førde
Brug af cookies
Hjemmesiden bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og hjælper os med at levere vores tjenester. De oplyser hvordan du bruger vores hjemmeside og hjælper os med at forbedre din og andres oplevelse af hjemmesiden.

Klikker du videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.

Ønsker du at slette cookies kan der findes vejledninger på Google, se mere her.

OK, forstået!