Mød KULU på Talk Town - fredag d. 20. maj:

Feministisk Udenrigspolitik - hvorfor det?


Paneldebat fredag d. 20. maj kl. 17.00 - 19.00
Sted: Slagtehusgad
e 16A, 1715 København V, Danmark

I 2014 lancerede Sverige, med udenrigsminister Margot Wallström i front, som det første land i verden en feministisk udenrigspolitik. En udenrigspolitik med det formål at styrke piger og kvinders rettigheder, repræsentation og adgang til ressourcer på globalt plan. I en tid med stærke antifeministiske strømninger, blev det en vigtig politisk markering, som fik global opmærksomhed.

Men hvad indebærer en feministisk udenrigspolitik egentlig? Og hvilke erfaringer har Sverige gjort sig siden de lancerede strategien for halvandet år siden?

Sofia Tuvestad fra Internationella Kvinnoförbundet för Fred & Frihet (IKFF) vil give et indblik i, hvordan Sverige har indkorporeret den feministiske udenrigspolitik. Hun vil fremhæve, inden for hvilke områder den feministiske udenrigspolitik har haft størst gennemslagskraft, samt hvor de største udfordringer ligger.
Janice Goodson Førde, forkvinde, Kvindernes U-landsudvalg (KULU): kommentar fra KULU og spørgsmål til paneldebat.

Derefter kaster vi bolden videre til et panel bestående af en række danske politikere, blandt andet Yildiz Akdogan (S), Nikolaj Villumsen (EL), Ulla Sandbæk (Å), og Mette Annelie Rasnussen (B), som vil debattere, om vi skal lade os inspirere af vores svenske naboer.

Kan en feministisk udenrigspolitik være med til at styrke fokus på piger og kvinders rettigheder i den danske udviklings-, udenrigs- og sikkerhedspolitik?

Ordstyrer: Trine Pertou Mach, blogger, Politiken.dk og Modkraft


Arrangører: Kvindernes U-landsudvalg i samarbejde med Kvindernes Internationale Liga for Fred & Frihed - og Talk Town.


Giv en pige ret – nøglen til kvinders empowerment

Erfarings-workshop fredag d. 20. maj Kl. 15.30 - 16.30
Sted: CISU scenen, Debatrum 1, Slagtehusgade 30, 1715 København


Kom og hør hvordan identitetspapirer kan være en nøgle til realisering af piger og kvinders rettigheder og empowerment:
- Hvor ligger ansvaret – mellem myndigheder og borgere (rights holders) ?
- Fortalervirksomhedens rolle?

Oplæg ved Seniorkonsulent Hanne Liveng og  Janice G. Førde, Forkvinde, Kvindernes U-landsudvalg

Baggrund: Kvindernes U-landsudvalg har 7 års erfaring med fælles kampagnen ”Giv piger og kvinder i Mali papir på deres ret” i samarbejde med partneren kvindenetværket Musonet i Mali. 3000 piger og kvinder har fået fødselsattester, id-kort og vielsesattester takket være ”Giv en pige ret”-kampagnens salg af gavekort og indsamling i Danmark.

Mulighed for oversættelse til engelsk/fransk.

Arrangør: Kvindernes U-landsudvalg - og CISU og Talk Town.
 


Om Talk Town: Talk Town er en samtaleby med over 50 arrangementer om køn, ligestilling og feminisme, der vil indtage Den Grå Kødby 18 - 20. Maj 2016. På Talk Town vil du kunne deltage i samtalesaloner og workshops, se oplæg eller film, lytte til dejlig musik, og være med til folkekøkken. Debatfestivalen arrangeres af Kvinderådet i samarbejde med kulturproduktionskollektivet Indgreb i anledning den internationale kvindekonference, Women Deliver. Læs mere om Talk Town og se vores program på www.talktown.dk eller www.facebook.dk/talktowncph

 
Kvindernes U-landsudvalg  •  Thoravej 13, 2. tv. •  2400 København NV  •  Tel.: +45 33 15 78 70  •  Fax: +45 33 32 53 30  •  kulu@kulu.dk
Nordea reg. nr. 2191  •  Kontonr.: 8968 139 453  •  Giro: +01 +9 00 55 01  • Mobile pay: 90 69 61
  Cvr-nr.: 83 76 75 10  •  Foto: Ole Gabrielsen   Udformning: Line Herdel   Ansv. redaktør: Janice G. Førde
Brug af cookies
Hjemmesiden bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og hjælper os med at levere vores tjenester. De oplyser hvordan du bruger vores hjemmeside og hjælper os med at forbedre din og andres oplevelse af hjemmesiden.

Klikker du videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.

Ønsker du at slette cookies kan der findes vejledninger på Google, se mere her.

OK, forstået!