En økonomisk ABC til kvinder


KULU var i den her uge vært for et arbejdsmøde, hvor kvinder og kvindeorganisationer fra seks lande var samlet for at tale om uddannelse af kvinder i de økonomiske sammenhænge og strukturer i forhold til kvinderettigheder.

Mødet var en del af et toårigt projekt med navnet "Economic Literacy across Europe: Exchange and cooperation to promote a feminist approach to Adult Education". Det er støttet af EU's Grundtvig-program for livslang læring og skal munde ud i en økonomisk ABC rettet mod kvinder, kvindeorganisationer, fagforeninger m.m.

Globale perspektiver
Annemarie Sancar fra Schweiz i et indlæg om migrantkvinder dér med særligt fokus på prostitution.
Selv om projektet er rettet mod Europa, så beskæftiger det sig i høj grad med globale perspektiver, så som internationale handelsforhold, hvor KULU i mange år har været aktiv. Mødet i København havde således særligt fokus på migrantkvinder. Det gælder både de migrantkvinder, som kommer til Europa, og som mange steder udgør bunden af arbejdsmarkedet, og det gælder landene, de kommer fra, hvad enten det er Sahel-regionen, som KULU’s seniorkonsulent Hanne Liveng fortalte om eller Spanien, hvor en hel generation af unge forsøger at søge væk fra en tårnhøj arbejdsløshed. Herfra kunne Rosabel Belen berette om, at man fra politisk hold forsøger at italesætte det som et frit valg og en udviklingsmulighed i stedet for at anerkende de forhold, som reelt presser de unge ud.

Det billede af, at problemer og løsninger bliver behandlet som et individuelt forhold, var helt gennemgående, og der er meget lidt fokus på de mønstre, der ellers går igen både i årsagerne til migrationen og i den situation migranterne havner i.

Oplysning i praksis
Flere af de andre deltagere på mødet i Kvindernes Bygning gav eksempler på oplysningsindsatser, de har lavet gennem tiden. Et helt konkret eksempel kom Ana Lindenhann fra Babaylan med. Babaylan er en af KULU’s medlemsorganisationer. Den er stiftet og drevet af Filippinere i Danmark og beskæftiger sig med au pair-pigers forhold og rettigheder. Som en del af arbejdet uddanner de også pigerne i, hvordan de får mest ud af de penge, de får, mens de arbejder i Danmark. Det handler blandt andet om, hvordan de undgår at blive flået i gebyrer for at overføre penge hjem og det er rådgivning om, hvor stor en del af pengene, det er rimeligt at beholde selv i stedet for at sende til familien og måske spare op til at starte en lille virksomhed, når de vender hjem til Filippinerne.

Den sidste del af mødet var henlagt til PH Cafeen og åbent for offentligheden. Her var temaet de mere generelle konsekvenser for kvinder, som den langstrakte finanskrise har udløst. Edme Dominguez fra Göteborgs Universitet og den svenske organisation GADIP kunne berette om, hvordan nedskæringerne i krisens kølvand har forandret kvindernes rolle. Det er i høj grad omsorgsarbejdet, der er blevet ramt og flere steder har det udløst et pres for at kvinder vender tilbage til deres traditionelle roller i familierne. Men billedet er ikke entydigt. I Grækenland har man for eksempel set en tendens til at flere kvinder har fået en ny status som familiens hovedforsørgere.

Krisen brugt ideologisk
Edme pegede også på, hvordan krisen er blevet brugt til ideologiske nedskæringer ud over, hvad økonomien har gjort nødvendigt, f.eks. i Sverige.
”Det er nødvendigt at skabe en mod-fortælling,” lød hendes konklusion om den økonomiske debat i en krisetid.

Det blev fulgt op af Christa Wichterich fra universitetet i Kassel, der har fokus på internationale handels- og investeringstraktater, ikke mindst den TTIP-traktat mellem EU og USA, som lige nu er ved at blive forhandlet færdig – også med krisen som argument. Hun er stærkt kritisk over for traktaten og ikke mindst de standarder for alle andre bilaterale traktater, som den vil sætte.

Det gælder især de rettigheder om beskyttelse af investeringer, som traktaten giver, og som hun mener, underminerer demokratiske og individuelle rettigheder som forbrugerbeskyttelse, arbejdsmarkedsrettigheder og miljøtiltag, fordi store selskaber kan sagsøge stater, der ikke lever op til traktaten, for tabt fortjeneste. Det kan både forhindre fremtidig politisk handling og dræne de offentlige kasser.

Og selv om hun er sikker på, at traktaten nok skal få klisteret et kapitel om miljø og sociale rettigheder på til sidst, så tror hun ikke på det hjælper.
”Det burde i stedet have været startpunktet”, sluttede hun sit indlæg og dermed dagens møde.

Processen med at skabe en økonomisk ABC for kvinder nærmer sig halvvejen, og mødet i København viste, at der er nok at tage fat på. Processen går nu ind i en fase, der skal bringe overblik over det omfattende materiale, og derfra skal det så samles og prioriteres.
 
Kvindernes U-landsudvalg  •  Thoravej 13, 2. tv. •  2400 København NV  •  Tel.: +45 33 15 78 70  •  Fax: +45 33 32 53 30  •  kulu@kulu.dk
Nordea reg. nr. 2191  •  Kontonr.: 8968 139 453  •  Giro: +01 +9 00 55 01  • Swipp: 20 56 28 02  •  Mobile pay: 40 41 05 70
  Cvr-nr.: 83 76 75 10  •  Foto: Ole Gabrielsen   Udformning: Line Herdel   Ansv. redaktør: Janice G. Førde
Brug af cookies
Hjemmesiden bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og hjælper os med at levere vores tjenester. De oplyser hvordan du bruger vores hjemmeside og hjælper os med at forbedre din og andres oplevelse af hjemmesiden.

Klikker du videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.

Ønsker du at slette cookies kan der findes vejledninger på Google, se mere her.

OK, forstået!