Projekt "Finansier Ligestilling og Kvinders Rettigheder" er afsluttet, men arbejdet fortsætter..

  • Lyt med på de to afsluttende strategimøder og konsultationer, der blev afholdt virtuelt.

Finansier Ligestilling og Kvinders Rettigheder - Fjern Skævheder projektet blev afsluttet med to spændende virtuelle møder d. 15. og 16. oktober - et konsultationsmøde og en strategi workshop. På begge møder blev der ivrigt diskuteret strategier for mobilisering af civilsamfund og videre samarbejde omkring udviklingsfinansiering som middel til at opnå ligestilling, Beijing erklæring- og handlingsplan og FN's Verdensmål. Mange deltagere var meget interesserede i at fortsætte arbejdet og bidrog med gode erfaringer og forslag til netop dette.

Ved konsultationsmødet var der præsentationer fra:
  • Ermira Lubani, GRB-Regional Project Manager, Europe and Central Asia, UN Women
  • Bhumika Muchhala, Senior Policy Advocate and Researcher, Finance and Development, Third World Network and Ph.D. Candidate, Feminist Economics
Det to-årige projekt har været del af KULU’s fortalerarbejde for kvinder og pigers rettigheder globalt og har informeret og engageret europæiske NGO'er og enkeltpersoner i processerne omkring FN's udviklingsfinansiering, så civilsamfundet har en stærkere stemme til at påvirke medlemsstaterne til at opnå Verdensmålene - herunder ligestilling og kvinders rettigheder.

Ville du gerne have været med til de afsluttende møder eller er interesseret i at høre mere? Begge møder blev optaget, og du kan høre optagelserne her:
Konsultationsmødet d. 15. oktober 2020
Strategi workshoppen d. 16. oktober 2020

Desuden udgiver KULU tre ABC-hæfter om sammenhængen mellem ligestilling og udviklingsfinansiering, herunder en general introduktion til processerne i FN omkring udviklingsfinansiering, en introduktion til sammenhængen mellem skattesystemer og udviklingsfinansiering, samt en introduktion til arbejdet med at inkludere Beijing Declaration and Platform for Action og CEDAW i udviklingsfinansiering.



November 2020/Mette Høst
 
Kvindernes U-landsudvalg  •  Thoravej 13, 2. tv. •  2400 København NV  •  Tel.: +45 33 15 78 70  •  Fax: +45 33 32 53 30  •  kulu@kulu.dk
Nordea reg. nr. 2191  •  Kontonr.: 8968 139 453  •  Giro: +01 +9 00 55 01  • Mobile pay: 90 69 61
  Cvr-nr.: 83 76 75 10  •  Foto: Ole Gabrielsen   Udformning: Line Herdel   Ansv. redaktør: Janice G. Førde
Brug af cookies
Hjemmesiden bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og hjælper os med at levere vores tjenester. De oplyser hvordan du bruger vores hjemmeside og hjælper os med at forbedre din og andres oplevelse af hjemmesiden.

Klikker du videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.

Ønsker du at slette cookies kan der findes vejledninger på Google, se mere her.

OK, forstået!