Rundbordskonference for fred og mod overgreb



Arbejdsgruppe under konferencen
Når man hver dag arbejder med at støtte og hjælpe kvinder, som har været udsat for seksuelle overgreb, så bliver det tydeligt, at man også må forsøge at gøre noget for at standse overgrebene og den konflikt, som mange af dem udspringer af.

Derfor afholdt KULUs samarbejdspartner i DRCongo, FPDH d.10-11 juni en rundbordskonference, hvor aktivisterne fra de centre, som organisationen driver, deltog sammen med lokale beslutningstagere. Rundbordskonferencen foregik i hovedbyen Bukavu i provinsen Syd Kivu i det østlige Congo. Den samlede ca. 50 deltagere fra Mwenga territoriet og Syd Kivu provinsen.

Konferencen var ramme om det første direkte møde mellem de græsrodskvinder, der er aktive i projeket, og de politiske og administrative personer, der er myndighed og beslutningstagere i territoriet. Der var også deltagere fra civilsamfundet, kvinde- og menneskerettighedsorganisationer og fra KULU, hvor forkvinde Janice G. Førde og seniorkonsulent Hanne Liveng var rejst til Congo for at være med og bidrage til konferencen.

For kvinderne var det en sjælden mulighed for at udveksle erfaringer og håb og visioner for at skabe en stabil fred i Syd Kivu, og for at minde myndighedspersonerne om deres ansvar for at beskytte kvinderne mod vold. Trænerne fra de nu syv centre fik genopfrisket internationale konventioner og den nationale lovgivning, der forpligter til at respektere kvinders rettigheder. Også kvindernes rolle i fredsprocessen var et vigtigt tema.

Konferencens deltagere forpligtede sig til at arbejde for kvindernes deltagelse i lokale, regionale og nationale beslutningsprocesser. Ved konferencens afslutning blev der nedsat en følgegruppe, der skal overvåge implementeringen af konferencens vedtagelser.

At freden i Syd Kivu er skrøbelig fik vi et konkret bevis på, da en massakre 80 km syd for Bukavu dræbte 36 mennesker i en landsby. Provinsguvernøren måtte derfor aflyse sin deltagelse i rundbordskonferencen.
 
Kvindernes U-landsudvalg  •  Thoravej 13, 2. tv. •  2400 København NV  •  Tel.: +45 33 15 78 70  •  Fax: +45 33 32 53 30  •  kulu@kulu.dk
Nordea reg. nr. 2191  •  Kontonr.: 8968 139 453  •  Giro: +01 +9 00 55 01  • Mobile pay: 90 69 61
  Cvr-nr.: 83 76 75 10  •  Foto: Ole Gabrielsen   Udformning: Line Herdel   Ansv. redaktør: Janice G. Førde
Brug af cookies
Hjemmesiden bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og hjælper os med at levere vores tjenester. De oplyser hvordan du bruger vores hjemmeside og hjælper os med at forbedre din og andres oplevelse af hjemmesiden.

Klikker du videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.

Ønsker du at slette cookies kan der findes vejledninger på Google, se mere her.

OK, forstået!