Tema artikel om vold mod kvinder


Voldens mange ansigter

Kunne du forstille dig en hverdag, hvor du skulle være bange for at blive slået, hvis du ikke gjorde præcis, som du fik besked på? Hvor du mod din vilje blev tvunget til at have sex, når det passede din samlever eller andre mænd? Eller hvor du simpelthen ikke har nogen rettigheder, bare fordi du er kvinde?

Vold er desværre stadig en del af hverdagen for mange kvinder. FNs regionale hovedkontor for information i Vesteuropa vurderer, at omkring 70 % af alle kvinder verden over vil opleve at blive udsat for vold minimum en gang i løbet af deres levetid. Det er mange – alt for mange.

Den mest udbredte form for vold mod kvinder er fysisk vold og tvang i hverdagen, oftest udført af kvindens egen mand eller samlevende. Men det er bestemt ikke den eneste form for vold, som kvinder udsættes for. De voldelige overgreb kan vise sig på mange andre måder. Det kan blandt andet være psykisk vold, seksuel vold, tvangsægteskaber eller fratagelsen af helt basal ret til at bestemme over sit eget liv.
 

Den "usynlige" vold
Umiddelbart er den fysiske vold lettest af få øje på, da den efterlader mærker og ar på kroppen. Hvis en kvinde bliver stenet eller tæsket, kan det ses med det blotte øje, og vi kan mærke væmmelsen og forargelsen i maven. Men hvad med al den vold, vi ikke umiddelbart kan se, medmindre kvinden løfter op i kjolen? Det er også vold, når en kvinde bliver omskåret, voldtaget eller på anden måde seksuelt mishandlet og krænket.  Af FN's kampagne 'UNITE- Stop vold mod kvinder' fremgår det, at en ud af fem kvinder bliver offer for voldtægt eller forsøg på voldtægt.


Det er også vold, når kvinder uden at have det mindste at sige bliver tvunget til at gifte sig med en mand, fordi det passer bedst ind i familiens planer. I nogle kulturer er det endda helt unge piger, der bliver tvangsgift. Udover det åbenlyse psykiske voldelige overgreb, det er at tvinge en så ung pige til at gifte sig med en voksen mand, bringer børneægteskaber også helt andre voldsdimensioner i spil. De tidlige seksuelle relationer sætter de unge piger i fare for at blive smittet med HIV/AIDS, uønskede graviditeter og medfølgende underlivsskader.

Ligeledes er det vold, når en kvinde ikke har ret til at bestemme over egen krop og liv eller ret til at deltage i samfundet, bare fordi hun er født med to X-kromosomer. Manglen på retten til at bestemme over eget liv kommer ikke kun til syne i skrækscenarier som kvindehandel og tvangsspørgsmål. Fratagelsen af ret og værd som menneske kommer i allerhøjeste grad også til syne, når kvinder ingen rettigheder har, fordi de simpelthen ikke eksisterer på papiret. Der lever mange kvinder rundt omkring i verden, der officielt slet ikke eksisterer, fordi de ikke har identifikationspapirer (fødselsattester, ID-kort eller ægteskabsattester). Uden disse papirer har kvinderne ingen ret til at deltage i samfundet, de kan ikke stemme, de kan ikke eje jord eller bolig, de har ingen ret til deres børn, hvis de går fra børnenes far, de kan ikke oprette en bankkonto og så videre.
Derfor er kampagnen ’Giv en pige ret’ så vigtig en sag for KULU.
 

Følgerne af vold kan ikke overvurderes
Alle de ovennævnte scenarier er eksempler på, hvordan vold også kan komme til udtryk. De grundlæggende årsager til vold mod kvinder, uanset hvilken type af vold, finder man ikke i bestemte samfundslag, kulturer, regioner og lande. Det er derimod den vedholdende diskrimination af kvinder, der er årsag til volden, og det er den diskrimination, vi sammen skal have stoppet.

Som tidligere executive director og vicegeneralsekretær for UN Women Michelle Bachelet har sagt: ”Følgerne af vold som et samfundsmæssigt problem - fysisk, psykisk og økonomisk – kan ikke overvurderes”.

Årelangt politisk pres fra civilsamfund og regeringer har ført til flere FN-resolutioner med fokus på vold mod kvinder, der har skabt politisk opmærksomhed om og anerkendelse af, at vold mod kvinder er et menneskerettighedsproblem. Det betyder i praksis, at FN’s medlemsstater er juridisk forpligtet til at forebygge, udrydde og straffe volden mod kvinder. Det sker blandt andet gennem FN’s internationale 16 dages-kampagne mod vold mod kvinder, der i år starter den 25. november. Også FN's årlige Kvindekommisionssamling har i 2013 vurderet temaet 'vold mod kvinder' til at være årets topprioritet.

Hos KULU arbejder vi også for gennem oplysningsarbejde, lokale projekter og økonomisk støtte at mindske volden mod kvinder i ulandene. Det gør vi blandt andet gennem samarbejdet med vores partner, kvindeorganisationen FEMNET-Mali, hvor vi gennem kampagnen ’Giv en pige ret’ sælger gavebeviser, så flere piger kan få identifikationspapirer og dermed flere rettigheder. Et andet aktuelt projekt, der bekæmper vold mod kvinder, er samarbejdet med kvindeorganisationen FPDH i Demokratiske Republik Congo, hvor KULU gerne vil donere rape kits som førstehjælp til nogle af de omkring 1.100 kvinder, der, ifølge FN kampagnen UNITE, bliver voldtaget hver måned.

Læs her, hvordan du kan støtte indkøbet af rape kits og hjælpe med at give en pige ret.

LÆS OGSÅ

Tema artikel om vold mod kvinder - pigeomskæring

Calixtes opråb - en personlig fortælling fra en omskåret kvinde


 

 
Kvindernes U-landsudvalg  •  Thoravej 13, 2. tv. •  2400 København NV  •  Tel.: +45 33 15 78 70  •  Fax: +45 33 32 53 30  •  kulu@kulu.dk
Nordea reg. nr. 2191  •  Kontonr.: 8968 139 453  •  Giro: +01 +9 00 55 01  • Swipp: 20 56 28 02  •  Mobile pay: 40 41 05 70
  Cvr-nr.: 83 76 75 10  •  Foto: Ole Gabrielsen   Udformning: Line Herdel   Ansv. redaktør: Janice G. Førde
Brug af cookies
Hjemmesiden bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og hjælper os med at levere vores tjenester. De oplyser hvordan du bruger vores hjemmeside og hjælper os med at forbedre din og andres oplevelse af hjemmesiden.

Klikker du videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.

Ønsker du at slette cookies kan der findes vejledninger på Google, se mere her.

OK, forstået!