KULU fremmer kvinders og pigers rettigheder og ligeværd gennem arbejde på flere temaområder:
- Bekæmpelse af vold mod kvinder og piger
- Beijing Erklæring og Handlingsplan +30 og FN’s Kvindekommission: Commission on the Status of Women (CSW)
- Partnerskaber i DR Congo og Mali: MUSONET/Mali og Kvinder for Fred og Menneskerettigheder/DRC
- Kønsbriller på FNs Verdensmål for bæredygtig udvikling
- Klima og miljø retfærdighed
- Migrantkvinders stemmer i Danmark og EU
- Kvinders og pigers sundhed, rettigheder og kontrol over egen krop
Samarbejdspartnere
Kvindernes U-landsudvalg (KULU) har haft omfattende projektsamarbejder med større og mindre kvindeorganisationer og netværk i Afrika, Asien og Latinamerika.
Aktuelt samarbejder KULU partnerskaber med MUSONET i Mali og Femmes pour la Paix et les Droits Humains (FPDH) i DR Congo.
Musonet Mali (MALI)
I Mali har KULU opbygget et partnerskab med MUSONET, som arbejder på at styrke kvinders netværk og indflydelse i samfundet samt ruste piger og kvinder med uddannelse og kendskab til deres rettigheder. Vi samarbejder om gennemførelse af kampagner om vigtige emner som udryddelse af barneægteskab og fødsler. Projektet og kampagnen Giv en pige ret, skaffer maliske piger og kvinder officielle papirer, så de blandt andet kan gå i skole og stemme. Mere end 13000 pige og kvinder fået fødselsattester, id-kort og vielsesattester.
Femmes pour la Paix et les Droits Humains (DR CONGO)
I den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) arbejder Kvindernes U-landsudvalg med at bekæmpe seksuel vold i Syd og Nord Kivu i den østlige del af Congo, et område der i årtier har været præget af konflikter, lovløshed og vold. Særligt kvinder og piger er ofre, og seksuelle overgreb og voldtægt florerer ustraffet. Aktuelt er området udsat for ekstrem vold og konflikt.
Siden 2011 har KULU samarbejdet med den congolesiske kvindeorganisation Femmes pour la paix et les droits humains/Kvinder for fred og menneskerettigheder (FPDH). Projektet har fokus på at fremme og forsvare sårbare kvinders og pigers rettigheder og arbejde for fred. 30 kvinder blev uddannet som rådgivere i menneske- og kvinderettigheder og 6 centre blev oprettet i en række landsbyer, som behandler og giver psykosocial rådgivning, rapporterer seksuel vold til myndighederne, så de ikke kan påberåbe sig uvidenhed, og oplyser kvinder og piger om, hvordan rettighederne kan beskytte den enkelte. FPDH har kontorer i Bakuva, Syd Kivu og Goma, Nord Kivu, hvor de overvåger og dokumenterer seksuelle overgreb og voldtægter. Arbejdet fortsætter også i den aktuelle, tilspidsede situation. KULU fundraiser til post-rape-kits som støtter FPDHs arbejde.
FNs verdensmål
September 2015 vedtog FNs generalforsamling 2030-dagsordenen med 17 nye bæredygtige udviklingsmål. Målene er retningslinier for bekæmpelse af fattigdommen, udrydelse af uligheder og sikring af ligestilling på globalt plan. De 17 globale udviklingsmål erstattede otte Millenium udviklingsmål – 2015-målene – som skulle halvere fattigdommen mellem 2000 og 2015.
KULU støtter 2030-dagsordenen “Transforming our World: The 2030 Agenda for Sustainable Development”, fordi den, takket være civilsamfundets intensive lobby overfor og også samarbejde med beslutningstagere, er en kæmpe forbedring af 2015-målene på flere måder: De 17 mål omfatter flere globale problemområder og udfordringer, går mere i dybden med hvert område, er universelle og gælder for alle, både rige og fattige lande, og vedrører alle, de er inklusive. Visonen er ingen skal lades tilbage/Leave No One Behind!
Kønsbriller på de globale udviklingsmål
KULU har særligt fokus på mål 5 om ligestilling og fremme af kvinders rettigheder og mål 16.9 om retten til identitet/medborgerskab, og samtidig arbejder vi for at arbejde sikre at kvinders og pigers ligestilling og rettigheder (empowerment) bliver en integreret del af af alle 17 globale mål.
Tallene taler for sig selv. Den simple kendsgerning, at kvinder udgør halvdelen af verdens befolkning, er nok til at argumentere for, at det er afgørende nødvendigt at tage de kønspolitiske briller på samtlige 17 mål.
Indenfor KULUs arbejdsområder arbejder vi specielt med målene: 5 (ligestilling), 13 (klima), 16 (fred, retfærdighed og institutioner) og 17´(globale partnerskaber).
De 17 bæredygtige udviklingmål i overskrifter:
- Afskaf fattigdom
- Stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring samt fremme bæredygtigt landbrug
- Sundhed og trivsel for alle
- Lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring
- Ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder
- Bæredygtig adgang og forvaltning af vand og sanitet for alle
- Adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris
- Vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændigt arbejde til alle
- Robust infrastruktur, fremme inklusiv og bæredygtig industrialisering og understøtte innovation
- Mindre ulighed i og mellem land
- Bæredygtige byer, lokalsamfund og bosættelser, som er inkluderende, sikre, robuste
- Ansvarligt forbrug og produktionsformer
- Klimaindsats: Bekæmp klimaforandringer og deres konsekvenser
- Livet i havet: Bæredygtig brug og beskyttelse af verdens have og deres ressourcer
- Livet på land: Beskyt, genopret og støt bæredygtig brug af økosystemer på land, frem bæredygtigt skovbrug, bekæmp ørkendannelse, stands udpining af jorden og tab af biodiversitet
- Fred, retfærdighed og stærke institutioner: Fredelige og inkluderende samfund, retfærdighed og adgang til retssikkerhed for alle, og effektive, ansvarlige og inddragende institutioner på alle niveauer, specielt
16.9. Inden 2030 skal vi give alle mennesker en Lovlig identitet, inklusiv fødselsregistrering, for alle inden 2030! - Globale partnerskaber for handling: for bæredygtig udvikling og flere midler til at nå målene
Klima og miljø
Klimaforandringer og miljøproblemer rammer ikke bare økonomier, men også i høj grad mennesker, og verdens fattigste lande rammes hårdest af klimaforandringer og miljøproblemerne. I disse lande er man helt afhængig af naturen, og ændringer i vejrforhold kan betyde en fejlslagen høst, som har katastrofale følger for de ramte familier. I u-landene er der et stort skel mellem mænd og kvinder. Dette skel skyldes arbejdsdelingen mellem kønnene, der betyder, at kvinderne har et stort ansvar for familien og husholdningen, men også i høj grad for familiens landbrugsproduktion. Faktisk står kvinder for næsten 80 procent af landbrugssektoren i Afrika. Samtidig er der flere fattige kvinder end der er fattige mænd.
Kvinder og piger står ofte med ansvaret for at sikre familien vand, mad og brændstof til madlavning og opvarmning. Det er dem, der står overfor de største udfordringer. Samtidig er der en ulige fordeling af rettigheder, ressourcer og magt, samt undertrykkende kulturelle regler og normer, der forhindrer mange kvinder i at skride til handling over for klimaændringer.
Der eksisterer i dag beviser, der bekræfter, at når en kvinde kan bestemme over sig selv, så har hun kapacitet og evne til at styre sit eget liv og træffe valg, opnå færdigheder og viden, opbygge selvtillid, løse personlige og samfundsmæssige problemer, og være i stand til at forsvare og kræve sine rettigheder for at realisere sit fulde potentiale på forskellige stadier af sit liv – også når det handler om at overkomme nogle af de udfordringer klimaforandringer og miljøproblemerne fører med sig.
Desværre handler klimadebatten oftest om udledning og kvoter, og hverken køn eller fattigdom har fået den opmærksomhed i debatten som perspektiverne fortjener.
Hjemmeside med fokus på køn og klima
Det afrikanske netværk for kvinders udviklings og kommunikation, FEMNET, lancerede hjemmesiden Women, Gender and Climate Justice i samarbejde med MUSONET-Mali og KULU. Hjemmesiden opdaterede FEMNETs medlemmer og andre interesserede på problemstillinger om kvinder, køn og klimaforandringer og miljøproblemer, samt ressourcer og værktøjer til opbygning af kapacitet i forhold til at opnå større klimaretfærdighed fra et kønsperspektiv.
Hjemmesiden blev etableret som et samarbejde mellem FEMNET, MUSONET-Mali og Kvindernes U-landsudvalg med støtte fra 92-Gruppens Southern Voices Capacity Building-projekt, støttet af Danida.
Kvinders rettigheder
Kvindernes U-landsudvalg mener, at det er afgørende, at kvindenetværk og organisationer styrkes, så de kan sikre, at kvinders rettigheder kommer på dagsordenen internationelt, regionalt og lokalt.
Kvinder i ulandene er rygraden i deres samfund. Det er dem, der tager ansvar for børn, familie og lokalsamfundet. Så det nytter noget at styrke kvinder i deres dagligdag og i samfundet. For kvinder kan bryde fattigdomscirklen, hvis de får rettigheder, ressourcer og medindflydelse.
Ulandskvinder skal sikres en stemme i udformingen af nye nationale tiltag for fattigdomsbekæmpelse og styrkelse af kvinders rolle i samfundet. Ud over at være talerør og vagthund i nationale beslutninger, kan kvinder bidrage positivt til at styrke kvinders netværk, organisering og mulighed for indflydelse på regionalt og lokalt plan.
Med et styrket netværk kan der gennemføres effektive kampagner om vigtige emner som pigers adgang til uddannelse, udskydelse af ægteskab og fødsler, adgang til kontrol over jord og andre ressourcer.
Kvindernes U-landsudvalg (KULU) samarbejder med kvindenetværk i Afrika, Asien og Latinamerika for en verden, hvor kvinder har adgang og ret til mad, jord, ressourcer, politisk indflydelse – og har ret til at bestemme over deres egen krop.
Siden 1984 har KULU administreret både små og store udviklingsprojekter, herunder Danida støttede enkelt- og mini-programmer. Sidstnævnte fra 1992 til 2000, hvilket omfattede godt 75 projekter til et samlet beløb af 29 milllioner kr. Siden 2000 har KULU været partner i ALPE alliance projektet, Alliance for Poverty Eradication, som forbandt civilsamfundsorganisationer i fem fokuslande med et konsortium af 11 danske organisationer, under paraply organisationen Den danske Nord-Syd koalition. Desuden har KULU deltaget i det tekniske netværks samarbejde IGNARM, Network on Indigenous Peoples, Gender and Natural Resource Management fra 2000-2006, i samarbejde med WWF, IWGIA, Nephentes og DIIS (Se mere om IGNARM).
Det gør vi fordi:
- Kvinder udgør mindst halvdelen af verden – men hele tre femtedele af verdens fattigste befolkning.
- To tredjedele af verdens 880 millioner analfabeter er kvinder
- 55 procent af alle HIV- og AIDS-ramte i Afrika er kvinder. Piger smittes med HIV tre gange så ofte som drenge.
- Kvinder mangler stemme, indflydelse og adgang til at deltage i beslutningstagning på alle niveauer.
