VORT ARBEJDE
KULU i Mali

Mali er et af verdens allerfattigste lande. Det nordlige Mali ligger i Sahara-ørkenen og den centrale og sydlige del af landet i halvørken. Mali er ofte ramt af tørke og insektplager. Halvdelen af befolkningen lever for under én dollar om dagen, arbejdsløsheden er stor, og fordi en del af landet ligger i den glohede Sahara-ørken, er der ikke nok mad.
I 2007 blev Mali et nyt afrikansk samarbejdsland for dansk ulandsbistand. Ligestilling står højt på dagsordenen. Kvinderne i Mali får stadig større ansvar for familiens forsørgelse og overlevelse, men selvbestemmelse, uddannelse og indflydelse følger ikke med.
Mali skraber bunden i Afrika, når det gælder kvinders indflydelse, uddannelse og levevilkår:
- Kun 12 procent af kvinderne i Mali kan læse og skrive
- Der er under 10 procent kvinder i besluttende organer i Mali. 15 ud af 147 parlamentsmedlemmer er kvinder.
- At stemme eller opstille til valg i Mali kræver identitetspapirer. De færreste kvinder i Mali har disse papirer.
Derfor arbejder Kvindernes U-landsudvalg (KULU) i samarbejde med Femnet-Mali for at sikre piger og kvinder identitetspapirer.
Se KULUs video om Giv En Pige Ret kampagne, hvor en borgmester i Mali udtaler sig om kampagens betydning for kvinder og pigers rettigheder.
– og læs mere om KULUs arbejde i Mali og kampagnen “giv en pige ret”.
Se også KULUs informationsmateriale fra kampagnens begyndelse:
4 faktaark om KULUs samarbejde med FEMNET-Mali
Folder om KULU med fokus på kvinder i Mali
