MAMA Koité om 2015-målenes resultater, fremskridt og udsigter for Afrika
Af Hanne Liveng
Senior Konsulent, KULU
1. november 2012
I forbindelse med KULUs internationale konference om Rio+20, 2015-målene og bæredygtigudvikling Nu og Efter 2015, der var KULUs bidrag til Verdens Bedste Nyheder kampagnen, fortalte MAMA Koité om Afrika’s udfordringer i at nå 2015-målene – hvilke områder går det godt eller dårligt med?
Som en region falder Afrika bagefter andre regioner i verden i at realisere 2015-målene. Det er klart, at afrikanske lande har oplevet en støt fremgang i at nå 2015-målene. Som anført i tidligere rapporter, er kontinentet på rette vej til at fuldføre målene for primær uddannelse og ligestilling. Lige så opmuntrende er det, at graden af politisk vilje til at nå 2015-målene, fortsat er meget høj trods de mange kriser - energi, fødevarer, økonomi og finans - der i den seneste tid har ramt kontinentet hårdt. Mange lande har vedtaget vigtige institutionelle reformer, f.eks. decentralisering for at forbedre leveringen af sociale ydelser, forbedre koordinering og sammenhæng i politikkerne samt planlægning for nye impulser i bestræbelser på at nå 2015-målene.
Der er dog fortsat mange udfordringer. Den økonomiske situation har været vanskelig i 2009, 2010, 2011 og i 2012. Hvirvelen fra den finansielle og økonomiske verdenskrise er bestemt begyndt at falde til ro, men virkningen på de afrikanske økonomier og afrikanske landes evne til at nå 2015-målene vil mærkes i lang tid.
Fremskridt i gennemførelsen af 2015-målene
• Fremskridt i opfyldelsen af 2015-mål - fattigdom og sult:
Til trods for at man i Afrika har oplevet stigende indkomster, har man ikke registreret resultater vedr. fattigdomsbekæmpelse. Ifølge Verdensbankens beregninger vil antallet af afrikanere, der lever under fattigdomsgrænsen sandsynligvis stige inden deadlinen i 2015. En væsentlig del af fattige mennesker i Afrika er permanent fattige, hvilket betyder, at der skal en meget større indsats til, for at få dem ud af fattigdom. Ifølge Verdensbanken var andelen af befolkningen i Afrika, foruden Nordafrika, med 1,25 dollar om dagen 50% i 2005. Med så stor fattigdom, har kontinentet brug for endnu stærkere vækst end den, der opnås i andre regioner i verden for at opnå de samme resultater i kampen mod fattigdom (World Bank, 2009). At støtte stigningen i arbejdskraftens produktivitet er af afgørende betydning for at styrke midlerne til de afrikanske økonomier for at mindske fattigdom.
• Fremskridt i gennemførelsen af 2015-målene - uddannelse
Afrikanske lande fortsætter med at opnå gode resultater, hvad angår opfyldelsen af de fleste mål inden for uddannelse. Net raten af indskrivning i grundskolen er steget i alle lande, og regionen som helhed vil opfylde denne indikator.Til trods for at nyheden om den stigende rate for indskrivelse i grundskolen er opmuntrende, er det meget få elever der gennemfører grundskolen.
• Fremskridt i gennemførelsen af 2015-målene - ligestilling blandt køn
Afrikanske lande fortsætter med at gøre fremskridt med hensyn til kvinders position og ligestilling. Pariteten mellem kønnene i grundskolen vil sandsynligvis blive udført af de fleste lande. Men det er beklageligt, at det går tilbage i gymnasiet, og endnu mere på videregående uddannelser. Mange afrikanske lande rapporterer fortsat ikke om ligestilling i de videregående uddannelser.
Vurdering af andelen af kvinder beskæftiget i ikke-landbrugssektoren er fortsat vanskelig på grund af utilstrækkelige data.
Andel af pladser besat af kvinder i de nationale parlamenter:
Antallet af pladser besat af kvinder i de nationale parlamenter mellem 1990 (referenceåret) og 2009 var imponerende. 31 ud af 37 afrikanske lande, steg i deres andel af pladser besat af kvinder i deres parlamenter. Rwanda er stort set i top med 56,3% af de parlamentariske pladser besat af kvinder, efterfulgt af Angola (37,3%) Mozambique (34,8%), Sydafrika (33%) og Uganda (30,7%). Selv om de overordnede tendenser i disse indikatorer er positive i Afrika, er der grund til at fastsætte en minimumskvote af pladser i parlamenterne til kvinder for at undgå, at de tilkæmpede fremskridt udfordres fra det ene valg til det næste.
• Fremskridt i gennemførelsen af 2015-målene – sundhedsrelaterede mål
Fremskridt, omend langsom, registreres fortsat i Afrika vedr. at reducere dødeligheden af børn under 5 år. Manglende adgang til sundhedsydelser i høj kvalitet, drikkevand, ordentlige sanitære forhold, underernæring, hiv/aids, høj neonatal dødelighed, malaria, diarré, og mæslinger er de væsentligste årsager til dødeligheden blandt børn under 5 år. Ved at udvide forebyggelse og styrke kapaciteten hos lavpris-behandling kan man redde livet for de fleste børn. En af de grundlæggende udfordringer i Afrika er at reducere antallet af dødsfald blandt børn under 1 år. Afrika har fortsat den højeste dødelighed blandt mødre i verden, med en rate på 48% af alle mødre dødsfald i verden. Forbedring af mødres sundhed er et vigtigt mål i sig selv, men også at forbedre sundhed for børn og deres familier. Adgang til prævention, omkostningerne og de socio-kulturelle normer (såsom præferencer for store familier i landdistrikterne) hæmmer fortsat bestræbelserne på at øge brugen af kondomer. Familieplanlægning er et væsentligt element i politikker og interventioner for at forbedre mødres sundhed. I Afrika har det vist sig vanskeligt at imødekomme behovet for familieplanlægning.
Den omfattende viden om hiv/aids og forebyggelse af hiv bliver bedre blandt unge imellem 15 til 24 år.
Malaria er stadig den førende årsag til sygdom og dødelighed i Afrika. Gravide kvinder er særligt udsatte og er tre gange mere tilbøjelige end andre voksne til at blive smittet med en alvorlig form for malaria.
• Fremskridt i gennemførelsen af 2015-målene - de miljørelaterede mål
Truslen, som de negative virkninger af klimaforandringer kan få for Afrika opfordrer større fokus på miljøet på kontinentet. Udgifter til foranstaltninger for at håndtere de negative virkninger af klimaforandringer kan påvirke fremskridtene i at opfylde 2015-målene.
• Internationalt samarbejde og etablering af et globalt partnerskab er afgørende for at nå 2015-målene.
Udviklins bistanden til Afrika steg i 2008 på trods af den finansielle og økonomiske verdenskrise, men der er stadig et godt stykke til målet på 0,7%, som landene i Organisationen for Samarbejde og Udvikling (OECD) har forpligtet sig til.
HIPC-initiativet fortsætter med at skabe en effekt for at reducere gældsbyrden for de lande, der er berettigede til at nyde godt af hjælpeforanstaltninger. Men Gæld fortsætter med at tynge de afrikanske lande til at nå 2015-målene.
Konklusion og det videre forløb
3 år fra 2015-fristen, har Afrika gjort visse fremskridt i at nå 2015-målene. Med hensyn til de gode fremskridt inden for de centrale områder af fattigdomsbekæmpelse, beskæftigelse og de fleste sundhedsrelaterede mål, er fremskridtne dog stadig skuffende. Der er stadig mange udfordringer, hvoraf den vigtigste er at mindske uligheden i adgangen til sociale ydelser og dermed i indtægter. Adgang til mange tjenester i Afrika, herunder sundhed og uddannelse, er kendetegnet ved en alvorlig ulighed.
De positive aspekter fra 2015-målene har bidraget til, er at skabe konsensus for udvikling. Demokrati og god regeringsførelse, retsstaten, ansvarlighed og gennemsigtighed og bekæmpelse af korruption og økonomisk kriminalitet er vigtige ingredienser for bæredygtig udvikling. Imidlertidig bør alle afrikanske regeringer være mere opmærksomme på behovet for at fremskynde tempoet i de næste tre år, der vil være af afgørende betydning.
At styrke kvinders økonomiske selvstændighed er en forudsætning for at etablere bæredygtig udvikling og fattigdomsorienteret vækst og opfylde alle 2015-målene, samt øge deres økonomiske magt, og er en integreret del af deres rettigheder for at opføre et retfærdigt samfund. Vi tør håbe, at årtiet for den afrikanske kvinde 2010-2020, dekreteret af Den Afrikanske Union vil give momentum til øget politisk vilje oversat gennem alle forpligtelserne i aftalerne, Maputo-protokollen og Tro og Love Erklæring om ligestilling mellem kønnene i Afrika og i internationale traktater og andre retslige instrumenter afgivet på forskellige topmøder.
|
|