Kvindernes U-landsudvalg (KULU) er en tværpolitisk ulandsorganisation og paraplyorganisation for 15 kvindeorganisationer, ligestillingsudvalg og andre organisationer i Danmark samt en kreds af individuelle medlemmer. Organisationen er neutral i partipolitisk, religiøs og racemæssig henseende.
KULUs organisation
Kvindernes U-landsudvalgs (KULU) struktur består af en politisk bestyrelse, en medlemskreds og en administrativ del. Alle bidrager til udførelsen af de årlige arbejdsprogrammer. Organisationens politiske og praktiske arbejde bliver primært gennemført af frivillige i tematiske arbejdsgrupper, ad hoc-grupper samt gennem målrettede fundraising- og oplysningsinitiativer.
I udvalg og arbejdsgrupper sidder både individuelle medlemmer, politisk valgte bestyrelsesmedlemmer og organisationens sekretariat i et tæt samarbejde. De tematiske grupper bidrager blandt andet med oplæg til koncepter, politikpapirer og handlingsplaner samt med at gennemføre planlagte projektaktiviteter.
KULU’s medlemsorganisationer, individuelle medlemmer og bestyrelsen mødes årligt til Repræsentantskabsmødet. Det er organisationens øverste myndighed, hvor politikker og strategier diskuteres, rammerne for det kommende års arbejde besluttes, og bestyrelsen vælges. Det er herefter den valgte bestyrelse, der udformer retningslinjerne for de beslutninger, som de frivillige og sekretariatet i fællesskab fører ud i livet.
Bestyrelsen

Karen Hallberg
ORGANISATIONSKASSERER
Dansk Kvindesamfund

Gitte Pedersen
MEDLEM AF FU
Enhedslistens Kvindepolitiske Udvalg

Tine Elbæk Bregninge
MEDL. AF BESTYRELSEN
Jordemoderforeningen

Signe Ejersbo
MEDL. AF BESTYRELSEN
Socialistisk Folkeparti

Anne Katrine Hansen
REP. INDIV. MEDL.
Daglige ledelse

Mette Høst Mikkelsen
NYHEDSBREVSREDAKTØR
Kvindernes U-landsudvalg

Historien bag KULU
Kvindernes U-landsudvalg (KULU) blev stiftet den 8. maj 1976 af en række danske kvindeorganisationer efter inspiration fra FNs første verdenskvindekonference i Mexico i 1975.
Dengang handlede det om dialog og solidaritet, og det gør det stadig i dag, hvor vi arbejder for at fremme kvinders vilkår og rettigheder, og for at kvinder kan komme til orde i den danske debat om ulandsbistand.
Gennem årene har KULU sat sit fingeraftryk på en lang række debatter og strategier om dansk udviklings- og handelspolitik, blandt andet Danmarks første strategi for bistand til kvinder og udvikling.
KULUs mission og vision
Vi arbejder langsigtet for at fremme kvinders og pigers rettigheder i ulande. Dette gøres i tæt dialog og i samarbejde med kvindeorganisationer og netværk i Afrika, Asien og Latinamerika. Vi håber på retfærdig verden, hvor kvinder har adgang og ret til ressourcer og politisk indflydelse – og ret til at bestemme over egen krop og liv.
Økonomi
KULUs arbejde for kvinder og pigers rettigheder er hovedsageligt egenfinansieret. Enkelte af vores samarbejder får projektstøtte i afgrænsede perioder, men vi har ingen løbende og stabil offentlig finansiering. Derfor er bidrag og legater fra fonde, fagforeninger, firmaer og private bidragydere og medlemskontingenter helt afgørende. Vi er godkendt til at modtage gavebidrag med skattefradragsvirkning i henhold til SKAT Ligningslovens §8A.
Vedtægter
Kontakt
- Kontakt KULU
Sekretariatets åbningstider:
Mandag – Onsdag kl 11-16
Telefon:
33 15 78 70
Mail:
Sekretariatskoordinator, Ruth Ejdrup Olsen:
kulu@kulu.dk
Forkvinde, Janice G. Førde:
janice@kulu.dk
Presse/kommunikation:
kulu@kulu.dk
Adresse:
Kvindernes U-landsudvalg
Niels Hemmingsens Gade 10,3.
1153 København K


