KULU i Congo





I den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) arbejder Kvindernes U-landsudvalg med at bekæmpe seksuel vold i Sydkivu i den østlige del af DR Congo, et område der i årtier har været præget af konflikter, lovløshed og vold. Særligt kvinderne er ofre, og seksuelle overgreb og voldtægt florerer ustraffet. Netop i det østlige DR Congo er forekomsten og brutaliteten af voldtægterne og anden seksuel vold blevet beskrevet som den værste i verden. Det skønnes, at mere end en halv million kvinder er blevet voldtaget på særdeles brutal vis i DR Congo siden krigen, der til tider omtales som Den afrikanske verdenskrig, brød ud i 1998.

DR Congos skrøbelige situation afspejler kvinders dårlige kår, hvor kvinders lave status, både socialt og kulturelt, underminerer den store økonomiske rolle kvinder spiller som forsørgere. Deres rettigheder halter bagefter, og hertil kommer at regionen er svært tilgængelig pga. af øget sikkerhedsrisici fra militser der hærger regionen, dårlig infrastruktur og de utallige voldtægter der florerer i området.
 
I DR Congo har KULU siden 2011 samarbejdet med den congolesiske kvindeorganisation Femmes pour la Paix et les Droits Humains (FPDH – Kvinder for Fred og Menneskerettigheder), som har hovedkvarter i den østlige del af DR Congo i Mwenga, nær Bukavu i Sydkivu. FPDH’s hovedformål er at fremme og forsvare sårbare kvinders rettigheder og arbejde for fred i området.

Målet med Kvindernes U-landsudvalgs projekt i DR Congo er, at seksuelle overgreb ikke længere bliver ignoreret i området, og at overgrebene bliver anmeldt og når en retssal. Fokus er på at uddanne kvinder på landet i Mwenga for at støtte og beskytte kvinder, mænd og børns rettigheder, at uddanne befolkningen til at forstå nødvendigheden for en vedvarende fred og deres rolle som ansvarlige borgere samt at monitorere overtrædelser af menneskerettighederne og beskytte befolkningen i tilfælde af sådanne overtrædelser.

Behovet for at bevidstgøre kvinder på landet om deres rettigheder er stort, da befolkningen på landet i Sydkivu ikke ved, at der er love mod seksuel vold, og dermed kan kvinderne ikke anmelde deres overgreb og få holdt deres overgrebsmænd ansvarlige. Alene i Sydkivu er over 40.000 mennesker blevet voldtaget siden 2003, ifølge en report fra The International Rescue Committee fra 2008.
Men da voldtægter ofte ikke bliver rapporterede om og mange kvinder ikke søger hjælp efter en voldtægt, undervurderer de fleste tal den sande forekomst af seksuelle overgreb i DR Congo.


Se KULUs infopjece om DR Congo
 
Kvindernes U-landsudvalg  •  Thoravej 13, 2. tv. •  2400 København NV  •  Tel.: +45 33 15 78 70  •  Fax: +45 33 32 53 30  •  kulu@kulu.dk
Nordea reg. nr. 2191  •  Kontonr.: 8968 139 453  •  Giro: +01 +9 00 55 01  • Mobile pay: 90 69 61
  Cvr-nr.: 83 76 75 10  •  Foto: Ole Gabrielsen   Udformning: Line Herdel   Ansv. redaktør: Janice G. Førde
Brug af cookies
Hjemmesiden bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og hjælper os med at levere vores tjenester. De oplyser hvordan du bruger vores hjemmeside og hjælper os med at forbedre din og andres oplevelse af hjemmesiden.

Klikker du videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.

Ønsker du at slette cookies kan der findes vejledninger på Google, se mere her.

OK, forstået!