Af Unge ambassadører Danica Hennelley, Johanne Marie Jul Olsen, Thea Skovbjerg
Frost
Danica Hennelley, Johanne Marie Jul Olsen og Thea Skovbjerg Frost er del af KULU og FN-forbundets Unge ambassadør for Beijing+30 team, hvor de oplyser og engagerer andre unge om Beijing erklæringens og handlingsplanen som et vigtigt redskab i arbejdet for at fastholde og fremme kvinder og pigers rettigheder i udvikling, fred og sikkerhed. Læs om deres oplevelser, erfaringer og udfordringer her:
At deltage i FN’s 69. Kvindekommission som ungeambassadører for KULU har været en oplevelse, der har sat dybe spor i os, både personligt, politisk og følelsesmæssigt. Det har været inspirerende og meningsfuldt, men også frustrerende, konfronterende og til tider overvældende.
Det er en særlig følelse at sidde i samme rum som beslutningstagere fra hele verden og vide, at det, der bliver sagt, kan få reel betydning for millioner af menneskers liv. Vi har oplevet den magt, der ligger i ord og den magtesløshed, der kan opstå, når vigtige spørgsmål bliver mødt med tavshed, kompromiser eller bagudskuende dagsordener. Det har givet os en ny forståelse for, hvor skrøbelig og hvor politisk kampen for kvinders rettigheder stadig er.
Vi har følt os små i FN-bygningens store sale, men også stærke i mødet med andre unge, der deler samme motivation som os. Det har været intenst at navigere i en verden fyldt med diplomatisk sprog og dagsordener og samtidig forsøge at holde fast i det, der føles rigtigt og vigtigt.
I løbet af ugen deltog vi i samtlige side events. Vi var blandt andet til et side-event arrangeret af den mexicanske delegation, som satte fokus på gender justice og kønsbaserede forbrydelser. Her blev det tydeligt, hvordan systemisk ulighed og vold mod kvinder stadig udgør massive menneskerettighedskrænkelser. Thea og Danica deltog i et andet spændende arrangement, hvor en ambitiøs 30-års plan for beskyttelse og rettighedsfremme af migrantkvinder og -piger blev præsenteret. Her blev der delt konkrete indsigter i, hvordan man kan sikre lige adgang til sundhed, uddannelse og beskyttelse – også for verdens mest udsatte kvinder.
Johanne deltog i et stærkt event med fokus på faith-based advocacy, hvor et feministisk netværk fra Argentina fortalte om deres kamp for seksuelle og reproduktive rettigheder – midt i en stærkt religiøs kontekst. Det var en vigtig påmindelse om, at kampen for rettigheder ofte foregår i spændingsfeltet mellem tro, kultur og ligestilling. Til dette års CSW var det tydeligt at mærke det globale backlash, der lige nu skyller ind over ligestillingsdagsordenen. CSW handler om at styrke kvinders rettigheder og skabe global fremdrift – men som deltager kunne det føles paradoksalt at stå midt i FN-bygningen og tale om fremskridt, mens virkeligheden udenfor fortæller en anden historie.
Alligevel var det opløftende at mærke det stærke engagement blandt deltagerne. På trods af stilheden og den politiske modvind var der ingen tvivl om, at kampen fortsætter – båret frem af aktivister fra hele verden, som nægter at lade rettigheder rulles tilbage uden modstand.
