Den demokratiske republik Congo forbyder film om menneskerettighedsaktivist og kvinderettighedsforkæmperKULU partner frygter, at arbejdet imod seksuel vold og for kvinders rettigheder undergraves.Af Hanne Liveng, Seniorkonsulent, KULUs DR-Congo-gruppeSiden 1990erne har gynækologen Denis Mukwege behandlet tusinder af voldtagne kvinder på Panzi hospitalet i Bukavu, provins hovedstaden i Syd Kivu, DRC. For sin indsats i det område, der kaldes ”voldtægternes hovedstad”, har Dr. Mukwege modtaget Sakharov prisen, EU's menneskerettigheds pris. Men en belgisk dokumentar film om ham har nu udfordret Congos regering, der har forbudt filmen med følgende begrundelse: ”Den har den klare hensigt at skade og besudle billedet af vores hær, noget intet land ville tolerere.” For KULU og vores congolesiske partner i Syd Kivu, FPDH, er den politiske censur et slag mod vores arbejde for at bekæmpe voldtægterne og styrke kvindernes bevidsthed om ret til egen krop og egne beslutninger. I løbet af vores femårige partnerskab og med en stædig indsats i området er det lykkedes FPDH at engagere traditionelle høvdinge og offentlige myndigheder som fortalere for kvinders rettigheder, og vi frygter nu, at regeringens censur af filmen om Dr. Mukwege er et politisk signal om, at voldtægterne fortsat skal forties. For de fleste congolesiske kvinder er det en overvindelse at rapportere en voldtægt. Den voldtagne kvinde oplever at blive stigmatiseret og udelukket fra sin landsby. Hvis hun melder voldtægten til politiet, risikerer hun selv at blive anklaget og seksuelt chikaneret. De gentagne voldelige konflikter, der har hærget de østlige provinser i DRC, har nedbrudt samfundets normer og regler og banaliseret volden mod kvinder og piger. Hvis der skal skabes respekt for kvinders rettigheder og ligeværd, er der brug for fundamentale ændringer i opfattelsen af kvinder og mænds roller og relationer. Som et første skridt har FPDH med KULUs støtte oprettet syv lokale centre, hvor kvinder kan få rådgivning til at rapportere, anmelde og retsforfølge seksuelle overgreb. Centrene kan give en vis medicinsk og psyko-social behandling, mens de mest medtagne ofre sendes til Panzi hospitalet. I sommeren 2013 besøgte vi fra KULU Panzi hospitalet sammen med vores kolleger fra FPDH og lyttede til sundhedspersonalets beretninger. De voldtægter, der behandles på hospitalet, er foretaget med en brutalitet, der er sjælden, selv i krigs situationer, og ofrene invalideres ofte for livstid. Lægerne understreger, at de grusomme voldtægter ikke er seksuelt motiveret, men at de er en magtdemonstration, hvor målet er at terrorisere kvinderne, at gøre dem usynlige. Derfor mener man, at voldtægter og seksuel vold bedst bekæmpes ved at myndiggøre kvinderne og give dem magt og indflydelse i samfundet. KULUs partner FPDH og andre modige kvindegrupper har givet de voldtagne kvinder en offentlig stemme, og deres indsats har ført til den første retssag mod højtstående militær personer. En gruppe officerer blev i februar i år kendt skyldige i gentagne voldtægter af lokale kvinder og idømt lange fængselsstraffe for ”forbrydelser mod menneskerettighederne”. Det er et skridt frem og en vigtig sejr for kvinde- og menneskerettigheds organisationerne i DRC. Men som forbuddet mod filmen, der hylder Dr. Mukwege, viser, er der stadig lang vej igen før myndighederne i DRC helhjertet fordømmer voldtægterne og garanterer en retsstat, der støtter kvinders personlige sikkerhed. |
