Støtteshow med bid

Ingen fortjener bank - heller ikke Malis piger

Lotte Heise leverede et show med svidende bid - og en peptalk til KULU

Trods den alvorlige titel formåede Lotte Heise at give et både tankevækkende og underholdende show. Ikke alene fik hun tilhørerne til at hoppe i stolene med skarpe betragtninger om, hvordan kvinder ofte selv er med til besejle et kvindesyn, der undergraver vores ret til egen krop og seksualitet.
Lotte talte også medrivende om udfordringen med at komme ud over rampen med KULUs vigtige budskaber.

Med eksempler, der ofte har afsæt i egne erfaringer og 'baggård', leverede Lotte Heise et generøst og uovertruffent stærkt show, der talte til alle - unge som gamle, kvinder og mænd. En yngre tilhører blandt publikum kommenterede efterfølgende, at hun var overrasket over, hvor relevante pointerne var - også for hendes generation!

Giv en pige ret-kampagnen ikke en sexet historie
Historien om pigene i Mali uden ID er ifølge Lotte Heise ufattelig vigtig, men det er ingen sexet historie. Den er simpelhen for indviklet! - 'Pigerne har ikke noget ID. De findes ikke. Det er jo historien om den omvendte jødestjerne!, plæderer Lotte. Men hvordan får vi folk til at forholde sig til det, når det er lettere at forholde sig til facebook indsamling, der handler om en enlig mor i Vejle, der ikke kan komme på ferie? Hvordan komme vi fra det lille perspektiv, til det store, spørger hun.
Lotte anbefaler, at vi er meget mere direkte i vores kampagne. Hvad det betyder ikke at have et ID - og hvor lidt, der skal til for at hjælpe. - Illustrer med enkle regnskaber: Hvormange ID'er kan man få for prisen på en ny lampe - eller de mange liter sodavand, der ryger ned til daglig hos den almindelige familie. Stof til eftertanke, om hvordan vi kommer videre!
   
Og hvad kunne vi have ønsket os mere? Jo, at lidt flere publikummer havde fundet vej til dette fremragende show, som Lotte Heise donerede til fordel for KULUs arbejde.

(hn)


Lotte Heise i fuld aktion - op og ned mellem publikum!
KULUs næstforkvinde Susanne Engstrøm takker på vegne af KULU, og overrækker en gave til Lotte Heise som tak for det flotte show!
Foto: Øverst/JGF, øvrige/hn  
 
Kvindernes U-landsudvalg  •  Thoravej 13, 2. tv. •  2400 København NV  •  Tel.: +45 33 15 78 70  •  Fax: +45 33 32 53 30  •  kulu@kulu.dk
Nordea reg. nr. 2191  •  Kontonr.: 8968 139 453  •  Giro: +01 +9 00 55 01  • Mobile pay: 90 69 61
  Cvr-nr.: 83 76 75 10  •  Foto: Ole Gabrielsen   Udformning: Line Herdel   Ansv. redaktør: Janice G. Førde
Brug af cookies
Hjemmesiden bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og hjælper os med at levere vores tjenester. De oplyser hvordan du bruger vores hjemmeside og hjælper os med at forbedre din og andres oplevelse af hjemmesiden.

Klikker du videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.

Ønsker du at slette cookies kan der findes vejledninger på Google, se mere her.

OK, forstået!