Calixtes opråb - en personlig fortælling fra en omskåret kvinde
Den prisvindende forfatter Calixte Belaya er født i Douala i Cameroon, og hun blev omskåret som lille. Da hun var 18 år, flyttede hun til Frankrig og blev en anerkendt forfatter. Gennem sit forfatterskab advarer Calixte Belaya imod det overgreb en omskæring er, og hun vil gerne minde folk i Vesten om, at omskæring ikke ”bare” er et lille afrikansk problem, men et fænomen, der bør forbydes og stoppes.
Følgende er et uddrag fra Calixtes essaybog: ’Brev fra en afrikansk kvinde til hendes søstre i vesten’
”Den afrikanske kvinde, der er omskåret, vil fortælle dig, at hun er en ”rigtig” kvinde. Hvad er det for en kvinde? Hun hvis krop er 100 pct. styret af samfundet? Hun som ikke har nogen glæde længere, ingen nydelse ved at have sex? Hun hvis mand ikke løber nogen risiko for at blive hanrej en dag?
Det sker, at jeg ser afrikanske kvinder eller kvinder fra andre kontinenter, der er blevet lemlæstede. Når de ler, ser de ud som om, de græder. Og når de græder? Det er deres sædvanlige stemning. Mange af dem prøver at beholde en smule værdighed, de er på én gang krænkede og stolte: Jeg er omskåret, siger de, Og jeg har det fint. Jeg er mere kvinde, end du er.
De lader som om, de selv tror det, men ingen er blinde, jeg er i hvert fald ikke.”
Da Calixte var seks år, var hun på ferie i sin stedfars landsby. Hun fortæller om en oplevelse, der satte store spor i hende:
”Jeg har været der i seks dage. Jeg sidder ved floden sammen med mine nye venner fra landsbyen. Vi vasker tøj. Jeg er optaget af det og ser ikke, hvad der sker. Jeg løfter hovedet, mit blik fanger en mand på den anden flodbred, han er malet med rød og hvid farve, har kun et lændeklæde på og et spyd i hånden. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg giver mig til at løbe, jeg løber af alle kræfter og glemmer mit tøj på skrænten. Jeg løber ind i buskadset, jeg river mig til blods, men jeg mærker det ikke. Pludselig husker jeg, at jeg har ladet mit tøj ligge ved floden. Jeg tør ikke gå tilbage, men jeg tør heller ikke komme hjem uden mit tøj”.
Calixte bliver i skoven til det bliver mørkt, og da hun endelig vover sig hjem, får hun forklaringen på den malede mand:
”Det er den dag, hvor pigerne bliver omskåret, og manden ved floden havde fået besked på at tage mig med ind i skoven sammen med de andre piger, for at jeg kunne blive en rigtig kvinde. Nu er det blevet for sent at tage mig ind i skoven, ceremonien finder kun sted en gang om året, og jeg må vente til næste år.”
Calixte er ikke i tvivl om, hvorfor det er så svært at komme omskæringen af pigebørn til livs:
”De farligste er de afrikanske mænd, der forholder sig intellektuelt til kvinders undertrykkelse og lemlæstelse. De siger, at det er traditionen. De tordner mod den vestlige kulturdominans og den frygt, som den indgyder et folk, der stadig er traumatiserede efter slaveri og kolonisering og i stedet trøster sig ved tanken om, at den afrikanske tradition er en redningsplanke. Vi skal underkaste os den, acceptere barbariet selv i sin mest grusomme form, det er det, som vil befri os fra den vestlige dominans, siger de. Omskæringen, hævder de, er skabt for at beskytte kvinderne mod de mænd, der kunne finde på at voldtage dem. Hyklere! 1000 gange hyklere!”
I dag bor Calixte Beyala i Frankrig med sin mand og to børn. Hun er en af de mest kontroversielle forfattere indenfor den nutidige afrikanske litteratur og samtidig en af de mest profilerede fransksprogede afrikanskfødte forfattere. Hun har udgivet 12 romaner og to essay-samlinger på store franske forlag og har vundet adskillige litteraturpriser. Det er dog ikke alle steder i verden, man værdsætter Calixte Beyala og hendes forfatterskab. På trods af sin store succes er Calixte Beyalas tekster flere gange blevet beskyldt for at være mande-hadske, pornografiske og plagiater på grund af hendes åbenlyse modstand af pigeomskæring og den negative forskelsbehandling af pigebørn generelt.
 LÆS OGSÅ
I tema artiklen om pigeomskæring kan du læse om de forskellige typer af pigeomskæring, hvorfor pigerne bliver omskåret og hvordan indgrebene foregår
LÆS OGSÅ
I vores første tema artikel kan du læse, at vold vold mod kvinder ikke kun er en fysisk lussing, men også kommer til udtryk på mange andre måder
|
