Nyhedsbrev Kontakt English En halv million voldtægter

Piger har muligvis ret til uddannelse –
Men det betyder ikke, at de får den

Temaartikel i anledning af Pigens Dag 11. oktober 2013

39 millioner piger mellem 11 og 15 år verden over går i ikke skole, selvom de har ret til det og 75 millioner piger kommer hverken i grundskole/ primary school eller gymnasieskole/ secondary school. Det fastslår Plans ’Because I am a Girl’ rapport fra 2012.

I anledning af Pigens Dag i dag bliver der over hele verden sat fokus på pigers mulighed for at få en uddannelse, deres ret til at gå i skole og ikke mindst de mange udfordringer, der er forbundet med pigernes mangel på skolegang og uddannelse.
FN’s børnekonvention indeholder hele to artikler, der giver alle verdens børn ret til gratis og kvalifikationsudviklende undervisning af en vis standard. Alligevel er det langt fra alle børn, der får den undervisning, de har krav på.

Værst ser det ud for pigerne, der generelt prioriteres lavest i mange af verdens lande. Dette på trods af, at det siden 2000 har været et af FN’s udviklingsmål at fremme lighed mellem kønnene og bemyndige kvinder.
Derfor er der i den grad behov for, at det internationale samfund står sammen om at forbedre vilkårene for, at piger og unge kvinder alle får muligheden for at komme i skole og uddanne sig.

Det handler ikke kun om bogstaver og tal, men også om værdi

”Education is a right, but it is not a reality for too many women and girls. Education sends a message – a message of confidence and hope. It tells that child: you have a future; what you think matters.” United Nations Secretary-General’s Global Initiative on Education 2012

Selvom retten til at komme i skole, sidde i en klasse og modtage undervisning er stort i sig selv, er det ikke kun selve uddannelsesdelen, der er vigtig i forbindelse med pigers skolegang. Der er overvældende mange beviser på, at uddannelse af pigerne også er helt essentielt for pigens personlige udvikling og karakteropbyggelse, og i høj grad også er vigtig for de samfund, de lever i.
Uddannelse er en fuldkommen afgørende faktor, uanset hvilken udvikling man ønsker at opnå i et samfund. Hvad enten målet fx er at reducere dødsfald og/eller mødredødelighed, at bekæmpe fattigdom og i stedet skabe vækst eller at ændre de negative sociale normer og demokratisere et samfund, er uddannelse af befolkningen vejen dertil. Det understreges på FN’s Pigens Dag hjemmeside.

Et skridt frem og...

Selvom der de seneste 20 år er sket betydelige fremskridt inden for uddannelsen af piger og unge kvinder er der stadig mange, mange piger, der ganske ufrivilligt fratages retten til uddannelse. Det gælder specielt de piger, der lever i de marginaliserede grupper og samfund.

Der er flere årsager til, at pigerne ikke kommer i skole, men de mest udbredte er:

Manglen på sikkerhed. Det er ikke kun på vejen til og fra skole, at pigerne er i risiko for at blive overfaldet eller voldtaget. Også mens de befinder sig på skolen, er der risiko for, at de bliver udsat for vold eller regulære voldtægter udført af enten andre elever eller lærere på skolen. Plan skønner, at mellem 500 millioner og 1,5 billioner børn hvert år bliver udsat for vold, mange af dem i en skole-sammenhæng, og at langt de fleste af disse børn er piger. ”Næsten halvdelen af alle verdens seksuelle overfald er begået mod piger, der er under 16 år”, skriver Plan i deres ’A girl’s right to learn without fear’ rapport fra 2012.
Manglen på økonomiske ressourcer. Selvom selve skolegangen i mange lande er gratis, er der stadig en række økonomiske udgifter forbundet med at have sine børn i skole fx skoleuniform, transport, skriveredskaber og skoletaske osv. I mange af de marginaliserede familier har man kun råd til at sende ét barn i skole, og i den sammenhæng vil det i langt de fleste tilfælde være drengebørnenes skolegang, der prioriteres. Prioriteringen af drengebørnene skyldes bl.a., at pigens værdi som arbejdskraft i husholdningen eller på marken, og ikke mindst den værdi hun repræsenterer som kommende brud, bliver opfattet som mere værdifuld end et mere usikkert resultat af en eventuel uddannelse.
Normbaserede og kulturelle forhindringer i de lokale samfund betyder, at pigers uddannelse stort set ikke prioriteres ej heller anerkendes som en mulighed for udbytte eller udvikling. En anden omfattende forhindring er, at piger i flere lande simpelthen ikke har mulighed for at komme i skole, fordi de ikke har officielt ret til det, idet de mangler de fornødne officielle papirer. Sådan er reglerne bl.a. i Mali, hvor KULU arbejder med ’Giv en pige ret’-kampagnen.

De huslige pligter er vigtigere

Selv når pigerne er startet i skole, er det ikke ensbetydende med, at de får lov til at blive i skolen og gøre deres grundskole eller gymnasieskole færdig. Det sker desværre ofte, at pigerne bliver skrevet ud af skolen igen eller bliver nødsaget til at blive væk fra undervisningen i lange perioder, fordi de skal passe de huslige pligter, arbejde i marken eller lignende. Andre gange er det tidlige ægteskaber eller graviditet, der tvinger pigerne ud af skolen. Også familiens frygt for den skam det vil kaste over dem, hvis pigen bliver gravid efter en voldtægt på vej til eller fra skole eller i skoletiden, gør, at pigerne bliver holdt hjemme.
På trods af de seneste års indsats for at sikre pigerne og de unge kvinder ret til og mulighed for skolegang, er der altså stadig lang vej igen. I oplæget på FN-hjemmesiden for Pigens Dag slås det fast, at mange samfund stadig ikke har indset og/eller anerkendt det høje udbytte af det udviklingspotentiale, der er ved at uddanne piger og unge kvinder. Hvis pigerne ikke kommer i skole, holdes de fast i rollen som uuddannede og hjemmegående. Dermed har de ikke mulighed for at tillære sig evner og viden, der på længere sigt kan gavne dem selv og deres familiers økonomiske livsvilkår. Alene i Mali, hvor KULU arbejder, er det kun én ud af tre kvinder mellem 15 og 24 år, der kan læse og skrive. For drengene er det hver anden i samme aldersgruppe, der har tillært sig disse, i vores verden, helt basale færdigheder.

Værdien af pigerne og de unge kvinders personlige udvikling ved at komme i skole, kan hverken prissættes direkte eller omskrives til procentsatser. Men det underminerer ikke vigtigheden af, at accept af kvinders ret er en meget vigtig faktor for, at de unge kvinder selv får mulighed for at arbejde for øget ligestilling og fornyelse af normer og praksis i deres lokalsamfund, hvilket kan skabe demokratisering og yderligere vækst.

FN har i forbindelse med Pigens Dag udarbejdet en liste over forslag til, hvad FN’s instanser, medlemsstater og det internationale samfund kan gøre for at nytænke mulighederne for, hvordan endnu flere piger kan få den skolegang, de ifølge Børnekonventionen har krav på.
Forslagene inkluderer bl.a.:

Bedre og mere sikker transport til skolerne
Samarbejde mellem skolesystemet og bankindustrien for at skabe bedre finansieringsmuligheder til skolegang for pigerne og pigeskoler
Oprettelse af uddannelser der henvender sig mere til piger og unge kvinder
Videreuddannelse af de unge kvinder til ledende stillinger som efter afsluttet skole hjælper de unge kvinder videre ud på arbejdsmarkedet
Revidering af undervisningen så pensum bliver mindre påvirket af forældede kønsrollenormer og i stedet også inkluderer emner som ligestilling, sundhed, seksuel og reproduktiv information, muligheder i samfundet osv.
Teknologiske tiltag, der gør undervisning mulig for piger, der bor i områder langt væk fra skolerne
(kilde: FN's hjemmeside for Pigens Dag)

KULU har hjulpet en hel landsby af piger

Hos KULU mener vi, at det bør være en selvfølge, at piger har ret til og mulighed for at komme i skole. Derfor er vores indsats for pigers ret til skolegang og uddannelse ikke kun forbeholdt Pigens Dag. Det er et af vores højtprioriterede arbejdsområder, som vi arbejder på hver dag gennem vores arbejde for at forbedre forholdene for piger og kvinder og deres rettigheder i ulandene. Arbejdet for pigers ret til skolegang kommer specielt til udtryk i vores arbejde i Mali, hvor KULU indtil videre har sikret 1.300 piger muligheden for at komme i skole gennem projektet ’Giv en pige ret’. Det svarer faktisk til en hel landsby i Mali.

Gennem salg af gavebeviser køber KULU de fødselsattester, der er nødvendige for, at pigerne har mulighed for at komme i skole. Uden en fødselsattest eksisterer pigerne ikke officielt, og så er det ikke muligt at blive indskrevet på skolerne. Projektet er et samarbejde med den maliske kvindeorganisation FEMNET-Mali, der står for den praktiske del med indkøb og uddeling af fødselsattesterne. Så sent som i juni i år kunne FEMNET-Mali ved en flot ceremoni overrække attester til yderligere 300 piger og unge kvinder, der dermed har fået muligheden for at komme i skole, tage en uddannelse og blive en bidragende del af deres lokalesamfund. En mulighed pigerne med stor sandsynlighed ikke ville have haft, hvis det ikke var for KULU’s bidragsydere.

Læs meget mere om KULU’s ’Giv en pige ret’ arbejde i Mali og arbejde for pigers rettigheder generelt på kampagnesiden ’Giv en pige ret’

Her kan du også give et bidrag og dermed selv støtte op om Pigens dag og give en pige mulighed for et bedre liv med uddannelse.

Skolesituationen i Mali – kun halvdelen af pigerne går i skole

I Mali er uddannelse i princippet gratis, og ni års skolegang er obligatorisk for alle børn mellem 7 og 16 år. Uddannelsessystemet består af seks års grundskole/primary school, hvor aldersgruppen er 7-12 år, efterfulgt af seks års gymnasieskole/ secondary school, hvor aldersgruppen er 12-18 år, og som kan deles op i mindre dele. I praksis ser situationen dog noget anderledes ud.

For det første kræver det en fødselsattest overhovedet at blive indskrevet på en skole, hvilket allerede udelukker en del af specielt pigerne for at begynde. For det andet er der som tidligere beskrevet en række forskellige kriterier, der betyder, at antallet af børn, der går i skole er en del lavere end det antal børn, der ifølge de offentlige opgørelser er i aldersgruppen til de to skoleniveauer og dermed er obligatorisk selvskrevet til at gå i skole.
Ifølge Unicef’s nyeste statistikker fra 2011 er det kun 55 pct. af de piger, der ifølge deres alder burde gå i grundskole, der rent faktisk går i grundskole. For drengene i samme aldersgruppe er tallet 62 pct. I gymnasieskolen er antallet af studerende piger endnu lavere. Kun 24 pct. af alle landets piger mellem 12 og 16 år, går i gymnasieskolen, mens det for drengene er 38 pct.

Tallene viser ikke kun, at der kommer flere drenge end piger i skole, de viser også, at der falder flere piger end drenge ud af skolesystemet, jo ældre de bliver. Det understreger billedet af, at selv de piger, der kommer i skole til at starte med, af forskellige årsager bliver nødt til at stoppe før, de har gennemført de ni års undervisning, som de ifølge børnekonventionen har ret til og som ifølge Malis egen lovgivning er obligatorisk.