Tema artikel om vold mod kvinder

Har kvinder de rettigheder, de har ret til?

Hermed KULU's fjerde temartikel om vold mod kvinder. Denne artikel handler om den inddirekte vold, det er, når kvinder ikke har nogen rettigheder og dermed minimal mulighed for at bestemme over deres eget liv.

Ifølge en række menneskerettighedstraktater og internationale konferenceaftaler bør kvinder have de samme rettigheder som mænd. De officielle traktater er udført for at stoppe kønsdiskrimination og kønsbaserede rettighedskrænkelser. Traktaterne og aftalerne bekræfter, at mænd og kvinder har lige rettigheder og forpligter stater til at handle imod diskriminerende handlinger. Et eksempel på en officiel konvention er CEDAW (FN’s kvinde konvention fra 1979), der definerer kvinders ret til at være fri for diskrimination.

Sådan fungerer det bare ikke i virkeligheden. På trods af diverse underskrevne love og traktater har kvinder stadig ikke samme rettigheder som mænd.
Et godt eksempel på et land, hvor kvinder ikke nødvendigvis har de mest basale rettigheder er Mali.
Her lever rent faktisk piger, der ikke officielt eksisterer, fordi de ikke har en fødselsattest. Uden den er de ikke ’til’ og har derfor ingen rettigheder – overhovedet.

Uden fødselsattest:
Kan en pige ikke komme i skole
Kan en kvinde ikke få et identitetskort
Kan en kvinde ikke stemme
Kan en kvinde ikke få en vielsesattest

Uden identitetskort:
Kan en kvinde ikke rejse frit i Mali
Kan en kvinde ikke oprette en bankkonto eller få et lån

Uden vielsesattest:
Har en kvinde ingen ret til ejendom
Har en kvinde ingen ret til sine børn ved skilsmisse
Har en kvinde ikke arveret efter sin mand

På trods af at en del af pigerne og kvinderne ikke eksisterer på papiret, er de stadig officielt beskyttet af både de internationale konventioner og Malis nationale lovgivning. Mali har underskrevet de vigtigste internationale konventioner: CEDAW, og MAPUTO-protokollen, der sikrer mænd og kvinder ligeret i ægteskabet.
I KULU sammenhæng er den vigtigste nationale lov i Mali ’Code du Mariage et de la Tutelle’ med regler for at indgå ægteskab og være formynder for umyndige børn. Men som det kan læses i eksemplerne nedenfor, er heller ikke de nationale lovgivninger på området ensbetydende med, at kvinderne lever med samme rettigheder som mændene.
 

Rettigheder omkring ægteskab

Code du Mariage et de la Tutelle:

  • det er en ret at gifte sig på tværs af religiøse og etniske skel
  • manden skal være mindst 18 år, kvinden mindst 16 år
  • begge skal give samtykke til ægteskabet over for en myndigheds person
  • tvangsægteskab er forbudt
  • brudeprisen må ikke overstige 20.000 FCFA (227 DKK) for en ung pige og 10.000 FCFA (112,5 DKK) for en kvinde. Hvis brudeprisen ikke bliver betalt, kan kvindens familie kræve skilsmisse
  • for at et ægteskab er gyldigt, skal det være registreret på rådhuset, og der skal være udstedt en vielsesattest
  • manden og kvinden har de samme rettigheder og pligter i ægteskabet

MEN:
Det er almindeligt, at aftaler om ægteskab bliver indgået mellem familier, ofte når pigerne er ganske unge. Den gennemsnitlige ægteskabsalder for piger er 16 år.
Mange ægteskaber bliver ikke registreret på rådhuset, og hvis manden er utilfreds med ægteskabet, kan han uden videre bortvise kvinden. Uden vielsesattest kan hun ikke bevise sin ret til hjem eller børn.
I loven står derbl.a. at:
- en mand kan have op til fire koner. Han er familiens overhoved, der bestemmer hvor familien skal bo, og han har pligt til at sørge for den
- ægteskabet kan indgås med fælleseje eller særeje. I polygame ægteskaber, eller hvis ægteskabet ikke er registreret på rådhuset, gælder særeje


Rettigheder omkring arbejde:

Ifølge CEDAW konventionen har kvinder samme ret til arbejde som mænd og kvinder skal have mulighed for at udføre det samme arbejde som mænd.
MEN:
Mange kvinder har ikke noget identitetskort og har derfor ikke ret til at drive handel. De kan ikke rejse frit omkring i Mali for at søge arbejde, og de har ikke adgang til banklån eller kreditter.
 

Rettigheder omkring uddannelse:

Ifølge FN's Børnerettighedskonvention har alle børn uanset køn ret til skolegang, undervisning af en vis standard og til at udvikle deres evner og muligheder.
MEN:
Kun 55 pct. af de maliske piger, der burde gå i grundskole går rent faktisk i skole (2011). For drengene i samme aldersgruppe er tallet 62 pct. I gymnasieskolen er antallet af studerende piger endnu lavere. Kun 24 pct. af alle landets piger mellem 12 og 16 år går i gymnasieskolen, mens det for drengene er 38 pct.
33 pct. af de maliske piger forlader skolen uden en eksamen. Kun 20,3 pct. af kvinderne kan læse.

En af årsagerne til, at antallet af piger, der kommer i skole ikke er højere, er, at mange af pigerne mangler en fødselsattest, der er nødvendig for at blive indskrevet i skolen. Fødselsattester koster ligesom alle andre identifikationspapirer penge, og de fleste familier har kun råd til at give ét barn en fødselsattest. Den ene attest der er råd til, vil i langt de fleste tilfælde gå til drengebørnene, da de betragtes som værende mere værd i skolesammenhæng.

Læs mere om pigers mulighed for skolegang i Mali


Rettigheder omkring vold mod kvinder
FN resolution 48/104 definerer vold som ”enhver handling, enhver forsømmelse og enhver trussel, der påfører eller truer med at påføre kvinder fysiske eller psykiske traumer.”

I hverdagen er maliske kvinder udsat for mange former for vold, psykologisk, seksuel, fysisk og økonomisk både i hjemmet og i det offentlige rum.


MEN:
Selvom den maliske straffelov på papiret beskytter kvinderne, er det de nedarvede kulturelle mønstre, der bestemmer:

  • manden kan bortvise sin kone fra hjemmet og sende hende tilbage til sin familie
  • manden kan forlade sin kone og børn og nægte at betale for deres underhold
  • det er almindeligt at kvinder bliver udsat for fysisk vold fra deres mand eller mandlige slægtninge

Hvis en kvinde går til politiet, nægter de som regel at tage rapport.

Kønslig vold: Næsten alle kvinder er omskåret, hvilket er en medvirkende årsag til at en ud af 15 dør i forbindelse med fødslen. 45 pct. har ingen adgang til fødselshjælp.

Læs mere om de forskellige former for vold mod kvinder her


Læs mere om voldtægter af piger og kvinder her

Læs mere om omskæring af piger og kvinder her
 

KULU kæmper for kvinderettigheder

Her hos KULU er vi af den holdning, at piger og kvinder skal være ligesindede med mændene. De skal have samme muligheder for et liv med rettigheder og muligheder, hvor de betyder noget og ikke bare er ikke-eksisterende. Kvinderne skal have retten til at kunne gøre en forskel i deres samfund, for deres familier og for dem selv. Det arbejder vi for hos KULU.
Kvinderettigheder er en af grundpillerne i det udviklings- og oplysningsarbejde, som KULU arbejder og samarbejder med flere organisationer i Syd for. Retten til rettigheder til de mange maliske piger og unge kvinder kommer specielt til udtryk i vores ’Giv en pige ret’-kampagne, hvor KULU rejser midler til at give de mange papirløse-kvinder i Mali en fødselsattest, identifikationspapir eller en vielsesattest.  Med de papirer på deres eksistens har pigerne og kvinderne større mulighed for at få et mere værdigt og indholdsrigtigt liv.

Læs mere om, hvordan du kan hjælpe en malisk pige med at få papir på sin ret her


 
Eksempler på konventioner og initiativer, der burde sikre kvinder lige rettigheder, men som desværre ikke bliver overholdt i lige så høj grad i praksis

CEDAW fra 1979: UN Convention on the Elimination of All forms of Discrimination against Women. Konventionen definerer kvinders ret til at være fri for diskrimination og fastsætter kerneprincipper til beskyttelse af denne ret. Den etablerer agendaen for national handling til at stoppe diskrimination og giver basis for at opnå lighed mellem mænd og kvinder ved at sikre kvinders lige ret til og mulighed for politisk og offentligt liv samt uddannelse, sundhed og arbejde.
CEDAW er den eneste menneskerettighedstraktat, der fastslår kvinders reproduktive rettighed. Konventionen er blevet godkendt og indgået af 180 stater, hvilket gør den til en af de mest ratificerede internationale traktater. De stater der har vedtaget konventionen skal levere periodiske rapporter om kvinders status i deres respektive lande.
CEDAWʼs Optional Protocol er den udøvende institution, der skaber procedurerne for de individuelle klager, der bliver rapporteret om overtrædelse af konventionen fra de statslige deltagere. Samtidig udfærdiger COP de undersøgelsesprocedurer, der giver komiteen tilladelse til at foretage undersøgelser af seriøs og systematisk misbrug af kvinders rettigheder. Indtil videre er protokollen blevet vedtaget af 71 stater.

I 1993 bekræftede UN World Conference on Humen Rights at kvinderettigheder er menneskerettigheder. At denne udtalelse overhovedet var nødvendig er bemærkelsesværdigt. Kvinders status som mennesker, der har rettigheder, burde der aldrig have været tvivl om. Men det var dog et fremskridt at anerkende halvdelen af verdens befolknings berettigelse, identificere forsømmelsen af kvinders rettigheder som en menneskerettighedskrænkelse, og at der kom opmærksomhed på forholdet mellem køn og menneskerettighedskrænkelse.

I 1994 formulerede og bekræftede den International Conference on Population and Development (IPCD) forholdet mellem udvikling og opfyldelse af rettigheds- og kønslighed og retfærdighed. I 1995 ved den fjerde Verdenskonference om Kvinder i Beijing (FWCW) blev der udviklet globale forpligtigelser til at fremme en bred række af kvinderettigheder. Inklusionen af kvinderettigheder og kvinders selvstændiggørelse som en af de otte Millennium Deveopment Goals var en påmindelse om, at mange af disse løfter stadig mangler at blive overholdt. Særligt ICPD og FWCW-dokumenterne, der bunder i menneskerettighedsaftaler, formulerer klart seksuelle og reproduktive rettigheder inklusiv retten til seksuel og reproduktiv helbred, frivilligt valg i ægteskab, seksuelle relationer og graviditet, frihed fra seksuel vold og tvang, og retten til privatliv som alle er essentielle for kønslighed.

Udgangspunktet for de sidste 70 års aftaler er principperne i United nations Charter and the Universal Declaration on Human Rights fra 1940’erne, som alle FN medlemsstater har underskrevet.

 

 
Kvindernes U-landsudvalg  •  Thoravej 13, 2. tv. •  2400 København NV  •  Tel.: +45 33 15 78 70  •  Fax: +45 33 32 53 30  •  kulu@kulu.dk
Nordea reg. nr. 2191  •  Kontonr.: 8968 139 453  •  Giro: +01 +9 00 55 01  • Mobile pay: 90 69 61
  Cvr-nr.: 83 76 75 10  •  Foto: Ole Gabrielsen   Udformning: Line Herdel   Ansv. redaktør: Janice G. Førde
Brug af cookies
Hjemmesiden bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere og hjælper os med at levere vores tjenester. De oplyser hvordan du bruger vores hjemmeside og hjælper os med at forbedre din og andres oplevelse af hjemmesiden.

Klikker du videre på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.

Ønsker du at slette cookies kan der findes vejledninger på Google, se mere her.

OK, forstået!