You are here:

49 år for kvinders rettigheder i verden

Kvindernes U-landsudvalg (KULU) er en tværpolitisk ulandsorganisation og paraplyorganisation for 16 kvindeorganisationer, ligestillingsudvalg og andre organisationer i Danmark samt en kreds af individuelle medlemmer. Kvindernes U-landsudvalg er neutral i partipolitisk, religiøs og racemæssig henseende.

KULU som organisation

Organisationen har gennem årene sat sit fingeraftryk på en lang række debatter om dansk udviklings- og handelspolitik. KULU arrangerer debatmøder, seminarer og oplysningskampagner og udgiver publikationer om aktuelle emner med afsæt i dialog med kvinderorganisationer og netværk i det meste af verden.

Kvindernes U-landsudvalg (KULU) har siden den første danske strategi for kvinder og udvikling været med til at sætte kvinders rettigheder på dagsordenen i dansk udviklingspolitik.

Bredt engageret

Kvindernes U-landsudvalg tager udgangspunkt i Beijing erklæringen og handlingsplanen+30 sammen med partnere i det globale syd. KULU har haft et omfattende projektsamarbejde med større og mindre kvindeorganisationer og netværk i Afrika, Asien og Latinamerika. Aktuelt samarbejder KULU med MUSONET i Mali og Femmes pour la Paix et les Droits Humains (FPDH) i DR Congo.

Desuden arbejder KULU med kvinderettigheder i klima-miljø spørgsmål, migrantkvinder i Danmark og Europa, FNs Verdensmål, udviklingsfinansiering og FNs Kvindekommissionssamlinger.

Støt os

Støt KULU’s arbejde og tag medansvar for, at kvinder overalt i verden får en chance for bedre vilkår og rettigheder.

– eller tryk på et ikon for at støtte

eller vælg en
støttemulighed nedenfor